Far og søn sejrede i Vejle

25-03-2018 20:23

Det har igen i dag været en super dag ved dressurlandsstævnet i Vejle, der har budt på fem seværdige dressurklasser fra morgen til aften. Mens den 16-årige hingst Onassis vandt Prix St. Georges, så var det hans søn Bakkely's Onandt, der tog sejren i Grand Prix Special

Copyright Ridehesten.com
Lone Bang Larsen og Bakkely's Onandt.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndagen i Vejle åbnede med Blue Hors Care Prix St. Georges, hvor Kathrine Lindbøg Lang og hingsten Onassis e. Obelisk/ Nimmerdor med 70% tog førstepladsen foran Camilla Bekkevold og Fældgårdens Dia-Lou e. Louvre S/ Fældgårdens Perwoy med 69,605%. Lene Wiisbye Hansen blev nr. 3 med Edelgården's Rayman e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Lene og Magnus Hansen) med 68,684%. 

Dagens anden klasse, Louis Nielsen Kolding Storcenter Svær Intermediare, blev vundet af Maiken Thomsen og Doolittle Jr. e. Dr. Doolittle/ Granulit.

Lone Bang Larsen og 11-årige Bakkely's Onandt e. Onassis/ Michellino (opdr. Preben Hald) vandt ECCO Grand Prix Special snævert med 0,032% foran Dorthe S. Hoeck og Stenkjer's Naromi e. Blue Hors Romanov/ Frühling (opdr. Ernfred Sero). De opnåede hht. 70,163% og 70,131%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Ecco MB2 brød tre ekvipager 70%-grænsen, nemlig Christina Kjeldstrøm og Gørklintgårds Hollywood e. Blue Hors Hotline/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Jørgen Ravn), Camilla Dalby Adsbøl og Ramir-H e. Tailormade Temptation/Schwadroneur (opdr. Engers Hansen) og Anders Uve s. Hoeck og Boogie Woogie e. Blue Hors Zack/ Ragazzo (opdr. Niels Linnet og Joan Mathiesen).

En forholdsvis ny sjællandsk ekvipage tog sejren i Equifirst MB0, nemlig Rune Willum Hansen og den 8-årige hingst Atterupgaards Seebach e. Sandro Hit/ Caprimond (opdr. Atterupgaard), der opnåede 72,628% og henviste Camilla Dalby Adsbøl og Noesmindes Miami e. Blue Hors Rockefeller/ Michellino (opdr. Maiken Scheel Nielsen) til andenpladsen efter et ridt ti 72,051%.

Se stævnets resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner