Et makkerpar slutter af på toppen

05-04-2017 13:35

Efter at have tilhørt toppen af springsporten i mere end fire årtier, har 59-årige Nick Skelton annonceret at han går på pension. Noget som han har valgt at gøre sammen med hans OL-guldmedaljehest Big Star

Copyright Ridehesten.com
Nick Skelton og Big Star ved OL i Rio

Den Olympiske Springrytter Nick Skelton har vist en helt speciel viljestyrke igennem sit liv. Lige før OL i Sydney i 2000, faldt han af sin hest, hvor han brækkede nakken to steder, og melding fra lægerne var, at han aldrig kom til at ride igen. Men Nicks motto er get up and get going. Han red ikke i 2 år, men det lykkedes alligevel Nick Skelton at komme tilbage på hesten igen og endda med stor stil.
Ved Sommerens OL i Rio, bliver han den første brite, der vandt olympisk guld i individuel springning, men også den ældste britiske olympiske guldmedaljetager siden 1908.

Tiden er nu inde for Skelton, som har taget beslutningen om at lade sig selv og hans OL-hest, den 14-årige Big Star pensionere  i forbindelse med Royal Windsor Horse Show søndag d. 14. maj. 

"Jeg har altid sagt, at når Big Star skulle stoppe, så ville jeg også stoppe. Sporten har givet mig mere, end jeg nogensinde kunne have håbet på over de sidste 43 år, og det er virkelig en svær beslutning at tage, men jeg bliver ikke yngre, og det er rart for os begge to, at vi slutter på toppen" udtaler Nick til Horse And Hound

Nick har været en særdeles succesfuld rytter, da han blandt andet har vundet 16 mesterskabsmedaljer - to af dem var olympiske guldmedaljer, fem ved VM (en i sølv og fire i bronze) og ni europæiske medaljer (tre i guld, tre i sølv og tre i bronze) ud over at han også vandt EM for junior i 1975.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner