Ekstra springkvalifikation i Næstved

03-09-2014 15:13

Med et par ugers varsel har Næstved Rideklub takket ja til at holde et ekstra udtagelsesstævne i springchampionatet

Copyright Ridehesten.com

Ved Næstved Sportsrideklubs distriktsstævne i springning vil der nu også være kvalifiktionsklasser i  4-,5- og 6 års championatet for springheste.

For nogle få dage siden henvendte Jakob Leth og Kenneth Ernst fra DRF's springudvalg sig til berider Bent Pedersen, som er ejer af stedet, hvor Næstved Sportsrideklub har til huse, og spurgte, om klubben ville være frisk på en springkvalifikation. Det skyldes, at der ikke har været kvalifikationsstævner nok i løbet af kvalifikationensperioden, som normalt løber fra 1. juni - 1. september.

- I går holdt vi møde, hvor vi selvfølgelig alle var enige om, at takke ja til denne mulighed, fortæller Christina Piil fra Næstved Sportsrideklub og fortsætter:

Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig spændende opgave at skulle udføre - der er ikke før blevet afviklet kvalifikationschampionatklasser i Næstved Sportsrideklub, så vi håber på, at vi får det til at spille og derved kan få denne mulighed igen. Klubben har heldigvis erfaring med store stævner, senest i 2012, hvor der blev afholdt DM hold for ponyer.

Propositionerne til stævnet ligger her.

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner