DV-springhoppe med succes i USA

09-10-2019 15:50

I Danmark hed hoppen Kong's Hokus Pokus, men i USA går MTM Farms hoppe under navnet MTM Apple og har succes med den amerikanske springrytter Tracy Fenney

Copyright Ridehesten.com
Tracy Fenney og MTM Apple ex Kongs Hokus Pokus i et af deres vinderridt i Tryon. Foto Sportfot2
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der dukkede for nyligt en pressemeddelelse op her på redaktionen fra et springstævne i Tryon, USA, hvor det øverste billede af en vinderekvipage er Tracy Fenney og hesten MTM Apple, der ved nærmere eftersyn viser sig at være en danskavlet hoppe på 8 år.

MTM Apple hed oprindeligt Kong's Hokus Pokus og er efter hingsten Favorit Ask og avlet af berider Hans Ley, der også har opdrættet moderen, guldmedaljehoppen Kong's Whoopsie e. Willemoes/  Candaletto og tilmed også mormoderen, der er avlet på en hoppe fra avlerparret Birthe Andersen og Flemming Mattrup.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hans Ley startede selv Kong's Hokus Pokus som 6-års i 2017 ved danske stævner, og i 2018 har hoppen gået med Rikke Haastrup i Arezzo. Med begge ryttere har den gået til og med 135 cm.

I torsdags vandt Tracy Fenney og den danske hoppe klassen "$36,000 Horseware Ireland Welcome Stake CSI2* 145 cm" i en omspringning med nul fejl og en tid på 39,032 sekunder ved stævnet Tryon Fall 3. Ekvipagen havde allerede sejret dagen før i "$5,000 Power & Speed CSI 2*" i den hurtige tid af 30,76 sekunder.

Copyright Ridehesten.com
Tracy Fenney og MTM Apple er her fotograferet i North Carolina af Sportfot.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner