Kristine Ulsø Olsen
For nogle år tilbage blev det besluttet, at verdensranglisterne skulle være delt ind efter atlet og hest og dermed ikke afhænge af den enkelte ekvipage længere. Det nye er dog, at der faktisk er tre dressurranglister for seniorer, da listerne nu er delt ind i 1-stjernet, 2-stjernet og 3-stjernet/derover.
Hvis man kigger på atleternes rangliste for 3-stjernet/derover, er der ikke sket de helt store ændringer. Den føres stadig af Jessica von Bredow-Werndl, mens Isabell Werth er rykket op på andenpladsen og dermed har byttet plads med Charlotte Fry.
Nanna Skodborg Merrald har bibeholdt sin fjerdeplads fra sidste måned, men hun er nu ikke længere den eneste dansker i top ti - Cathrine Laudrup Dufour har nemlig gjort hende selskab. Dufour har ikke været en del af verdensranglisten siden 2022, men efter blot to stævner på Mount St John Freestyle er hun rykket direkte op på ottendepladsen.
Det største danske hop står Lone Bang Zindorff for, da hun er rykket fra at være nummer 185 og direkte ind i top 50 som nummer 42.
4 (4) Nanna Skodborg Merrald
8 ( ) Cathrine Laudrup-Dufour
12 (24) Carina Cassøe Krüth
14 (11) Daniel Bachmann Andersen
21 (19) Andreas Helgstrand
43 (185) Lone Bang Zindorff
Kigger man på hestenes verdensrangliste, er det som bekendt TSF Dalera BB, der topper. Hun bliver efterfulgt af Isabell Werths Emilio, Charlotte Frys Everdale, Isabell Werths DSP Quantaz, og Patrik Kittels Touchdown i top-5.
I bare top 15 finder man en del heste med dansk islæt, og den højest rangerende er Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/Olympic Ferro, som har indtaget niendepladsen efter tidligere at have været nummer 120.
Både Heiline's Danciera e. Fürstenball/De Niro (opdr. Stald Heiline) og Vayron e. Vitalis/Gloster har taget kvantespring på ranglisten, da de nu er placeret som nummer 11 og 13, efter at de tidligere var nummer 113 og 142.
9 (120) Blue Hors Don Olymbrio
11 (113) Heiline's Danciera
13 (142) Vayron
19 (18) Wendy de Fontaine
20 (13) Total Hope OLD
23 (32) Tørveslettens Titanium RS2 N.O.P.
30 (182) Jovian
39 (35) Zen Elite's Bohemian
47 (202) Thranegaardens Rostov
49 (34) Blue Hors Zepter