DM i voltigering afgjort på Esbjerg og Omegns Rideklub

20-09-2021 06:32

Christine Krogh Frausing
Skribent

Esbjerg og Omegns Rideklub havde en fantastisk weekend, fyldt med skønne heste og dygtige voltigører på alle niveauer, da det skulle afgøres hvem der skulle kåres som nye danmarksmestre

Copyright Ridehesten.com
Medaljetagere for senior hold. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Esbjerg og Omegns Rideklub slog i weekenden dørene op for DM i voltigering, hvor senior, junior og children konkurrerede om at vinde titlen som Danmarksmester.

– Det er fantastisk igen at kunne være sammen uden snærende restriktioner. Det var meget tydeligt at det var til stor glæde blandt både udøvere, hjælpere og et meget stort antal publikum, fortæller Lene Goller.


Senior grupper DM

Guld: BIS 1 / Hest: Turbo af Kloster / Longefører: Maria Rasmussen
Sølv: SVT 2 / Hest: Shariff / Longefører: Sanne Lorenzen
Bronze: Skibby senior / Hest: Lorenzo Bedsted / Longefører Maria Frimark

BIS 1 trak hurtigt fra land og snuppede guldet ved dette års DM med stærke programmer, som tidligere på sommeren gav BIS en velfortjent 4. plads ved senior VM i Budapest, hvilket er bedste danske gruppeplacering ved et VM i dansk voltigeringshistorie. Placeringen af sølv og bronzemedlajerne for grupperne var lidt mere spændende mellem SVT 2 og Skibby senior, hvor Skibby senior startede med at ligge på 2. pladsen efter lørdagens første runde. Alligevel endte SVT 2 med at få udlignet og indhentet, så de snuppede sølvmedaljen og Skibbye Senior fik bronzemedaljen. 

Copyright Ridehesten.com
Sheena Bendixen, longefører Julie Fog-Møller og Klintholms Ramsteing. Foto: Privat

Senior individuelle damer DM: 

Guld: Sheena Bendixen / Hest: Klintholms Ramsteing / Longefører: Julie Fog-Møller
Sølv: Anna Viktoria Damm / Hest: Gulager Linus / Longefører: Hanne H. Hansen
Bronze: Amanda Staalsø / Hest: Bakkegårdens Charlie / Longefører: Trine Staalsø

Nyheden fortsætter efter annoncen

Individuelle senior damer blev ført an af Sheena Bendixen på hesten Klintholms Ramstein med longefører Julie Fog-Møller allerede fra lørdagens første runde og holdt således placeringen og guldmedaljen til finalen søndag. Anna Viktoria Damm på hesten Gulager Linus og longefører Hanne H. Hansen fik en flot sølvmedalje - begge voltigører var tidligere på året i Budapest til senior VM som individuelle, hvor de blandt andet var med til at hive dansk bronze hjem i Nations Cuppen. Dette års DM bronzemedalje går til Amanda Staalsø på hesten Bakkegårdens Charlie med longefører Trine Staalsø. 
 

Junior individuelle damer DM:

Julie Broeng Christensen / Hest: Bendorff's Pilgrim / Longefører: Sanne Lorenzen
Amalie Lise Amundsen / Hest: Hornbeck's Crixus / Longefører: Allan Laudrup
Marie Svenningsen Futtrup / Hest: Boston / Longefører: Pia Sørensen

Ligeledes som ved seniorerne var der VM deltager med i juniorklassen ved dette års DM. Julie Christensen repræsenterede Danmark ved junior VM i Le Mans i Juli og afslutter dette års DM for individuelle juniorer med en flot guldmedalje. Der var lidt tættere løb om de resterende pladser i klassen, men Amalie Amundsen holder fast i sin sølvmedalje og Marie Futtrup snupper bronzemedaljen. 

Copyright Ridehesten.com
Julie Broeng Christensen og Bendorff's Pilgrim. Foto: Privat

Children individuelle damer DM

Josephine Vedel Søndergaard Nielsen / Hest: Tophøjs Geleto Lieto / Longefører: Hanne H. Hansen
Ester Søndergaard /Hest: Tophøjs Geleto Lieto / Hanne H. Hansen
Olivia Bagger Thorsø / Hest: Hornbeck's Crixus / Longefører: Allan Laudrup

– Dette års children individuelle har virkelige vist vejen for dansk voltigerings fremtid både til DM og da Danmark tidligere på året stillede op ved de Nordiske Mesterskaber i Sverige. De lægger niveauet rigtig højt og det tegner lyst for voltigering i de kommende år, fortæller Dorthe Ballegaard, holdkaptajn for voltigering i Danmark.

Landsmesterskaberne:
Landsmesterskaberne har kørt sideløbende med DM i denne weekend. De nye landsmestre i voltigering er således fundet: 
Individuel senior dame LM: Anne Cathrine Jørgensen / Hest: Janus / Longefører: Sanne Lorenzen
Individuel senior herre LM: Magnus Ravn: /Hest: Minimax / Emilie Bech Rasch
Individuel junior dame LM: Mathilde Berthelsen / Hest: Janus / Longefører: Sanne Lorenzen
Individuel children LM: Emil Nielsen / Hest: Minimax / Longefører: Emilie Bech Rasch
Grupper
E-Gruppe: Team Dahlia / Hest: Skovlund's May-Dancer / Longefører: Ea Stegman Dahl
F-Ungdom: SJRK / Hest: SLE's Harley / Longefører: Pia Sørensen
F-junior: Team Tulipan / Hest: Linus / Longefører: Sheena Bendixen
Pas-de-Deux:
E-niveau: Emil Nielsen & Josefine Nielsen / Hest: Minimax / Longefører: Emilie Bech Rasch
F-niveau: Emma Clusen & Johanne Thulstrup / Hest: SLE's Harley / Longefører: Pia Sørensen

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen