Diskretion er en æressag

11-02-2013 17:52
Dette gælder i de fleste hestehandler, men nu og da opstår der en undtagelse, og det var netop tilfældet med salget af den fremragende hoppe UNO Donna Unique
Copyright Ridehesten.com
Patrik Kittel and UNO Donna Unique produced some fantastic results during their short career as a pair. One of their hightlights is a swopping score of 78% round in the Nürnberger Burg Pokal qualifier.

De to involverede ryttere, Andreas Helgstrand som uddannede den talentfulde sorte hoppe og førte hende igennem en international championatskarriere og Patrik Kittel som vandt en række S-klasser i sin korte tid med superhoppen, beskyldes for manglende transparens omkring kommission af salget. Anklager er ifølge den hollandske rapporter Dirk Willem Rosie, der i dag bragte historien på hjemmesiden horses.nl, UNO Donna Uniques avler Joan Andreasen. På det hollandske site Horses.nl og i en kommende artikel i Paardenkrant bliver avleren citeret for ikke at have fået sin del af den totale salgssum. Differencen formoder hun er en kommission delt imellem de to ryttere. Til artiklens forfatter har hun fortalt, at hun er blevet vildledt og blevet holdt uden for kontrakten, som senere er blevet rettet. Hvad der er fakta eller fiktion i denne beretning, er vanskeligt at afgøre, og det er endnu sværere at berette om, da der er så mange ukendte parametre. Derfor afholder vi os fra at påstå, at vi kender den endegyldige sandhed i denne sag. Det er nu et år siden, at den kendte hoppe skiftede adresse til Gestüt Peterhof og dens nye ejer Arlette Jasper-Kohl. Hestehandel på topniveau, underforstået handel med ekstremt kostbare heste med mange års træning og/eller ekstremt talent, er altid blevet håndteret med største diskretion i købers såvel som sælgers interesse, og alle implicerede er bekendte med kommissionssystemet. Det er hesteverdenens modsvar til ejendomsmæglerens kommission eller advokatens andel af en handel, som han/hun har assisteret med at lukke. Om det er retfærdigt eller ej, er ret irrelevant, for det er det gældende system med dets fordele og ulemper, og det fungerer i mange tilfælde. Det kendetegner en medafhængighed imellem avleren og den dygtige professionelle rytter; særligt dem der er i stand til at gennemtrumfe en handel, og det er i realiteten det man betaler for. Andreas Helgstrand og Patrik Kittel har begge mange år og handler bag sig, og de står ved den holdning, at de er bundet af skriftlige kontrakter imellem dem og deres kunder. At drive en forretning på dette niveau er helt umuligt med et usselt omdømme. - Jeg har afklaret alle udeståender omkring denne hest med Joan Andreasen, og der er ingen form for uafviklet erstatningskrav, siger Andreas Helgstrand. Jeg har en fortsat god forretningsaftale med Jasper-Kohl omkring hingsten Sezuan, og vi har et godt forhold. Frem for alt har jeg ren samvittighed og har al dokumentation til at bevise det. Jeg har altid kørt en ærlig forretning. Patrik Kittel fremsætter lignende synspunkter; - Helt generelt må jeg sige, at diskretion, ærlighed og ligefremhed er den eneste måde man som hestehandler kan køre en virksomhed på. Det er sådan jeg har forholdt mig i utallige hestehandler. Jeg kan helt klart fastslå, at jeg ikke har modtaget en rød øre fra Joan Andreasen, og den der vil hævde det modsatte, er fejlinformeret. Avler Joan Andreasen har udtalt til det hollandske magasin: - Jeg synes, at det er helt på sin plads, at mellemmænd får kommission, men det skulle have været gjort på en korrekt og gennemskuelig måde, og så er det heller ikke rimeligt, hvis kommissionsbeløbet er utidigt højt. Denne handel skulle bringe glæde, men i stedet for har den skabt store bekymringer. Faktum er, at Arlette Jasper-Kohl har juvelen i sin stald - den talentfulde hoppe UNO Donna Unique, hvis fremtidig succes forhåbentligt snart kommer til at overstråle denne kedelig affære.

Ridehesten har talt med Joan Andreasen, og hun vil komme med en udtalelse til os i morgen.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner