Det sidste held manglede i dagens Nations Cup

20-08-2021 20:49

Annika Knudsen Lorentsen

Her til aften har det danske springlandshold været i ilden ved Nations Cup i norske Drammen, og selvom alle fire ryttere leverede hæderlige præstationer, så manglede det sidste held for det danske hold, hvor det kun var Linnea Ericsson-Carey og Singular LS la Silla, der red fejlfrit i begge runder

Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson-Carey og Singular LS la Silla. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge er der internationalt stævne i Drammen, Norge, hvor der i dag var Nations Cup på programmet. Her var det danske springlandshold, repræsenteret af Linnea Ericsson-Carey, Martin Knudsen, Kasper H. Hansen og Andreas Schou, til start. 

I alt var der 11 hold til start i klassen, som blev redet over to runder, præcis som en Nations Cup normalvis gør. Den første rytter for Danmark i begge runder, var Linnea Ericsson-Carey med Singular LS la Silla e. Chapultepec/Stakkato, og hun formåede at ride fejlfrit i begge runder, hvor hun i flot stil kom sikkert igennem den 145 cm-høje bane. 

Martin Knudsen var den anden rytter for Danmark, og med sig til start havde han de 11-årige Ci Beau Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Lambrusco Ask (opdr. Stutteri Ask). Det blev til et enkelt nedslag for ekvipagen i begge runder. I den anden runde var det lige ved, at det lykkedes at komme fejlfrit i mål, men der indtraf alligevel et uheldigt nedslag på allersidste spring, C'eren i trekombinationen. 

Copyright Ridehesten.com
Martin Knudsen og Ci Beau Ask. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På banen, som den tredje danske rytter, var det Kasper H. Hansen med Contador e. Cardenio/Caretino. Ekvipagen havde et lille misforståelse, hvor det ikke helt passede ned på en okser, der var placeret lige efter vandgraven, og derfor blev det til en refusering og 1 tidsfejl i første runde. I anden runde lykkedes det på mange bedre, men der faldt to bomme undervejs, og derfor endte de med 8 fejl i anden runde. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste dansker på banen, var Andreas Schou med sin OL-hest, Darc de Lux e. Darco/Contender (opdr. Morten Augustinus). Andreas red med et enkelt nedslag i første runde, mens det lykkedes at slutte af med manér, da ekvipagen kom fejlfrit igennem anden runde. 

Det betød, at Kasper H. Hansens resultater kunne fratrækkes det samlede resultat, og dermed endte Danmark med 12 fejl. 

Irland tog sejren
Der var som nævnt i alt 11 hold til start i Nations Cuppen, hvor Danmark endte på en delt femteplads sammen med det tyske hold. 

Sejren gik til Irland, mens Frankrig, Australien og Belgien endte på en delt andenplads. 

Se resultatet af klassen HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner