Grethe Næsby
Ingen overraskelser på det engelske dressurhold til deltagelse ved EM d. 25.-30. august: Emma Hindle, Carl Hester og Laura Bechtolsheimer er udtaget som tre af de fire engelske dressurryttere ved mesterskabet. Sidste rytter på holdet vil blive udpeget i slutningen af juli. Emma, som var bedste rytter på holde ved OL i Hong Kong, rider hingsten Lancet e. Wenzel I. - Det er en ære at blive udtaget, og jeg tror virkelig på vores hold, siger hun. Carl Hester, som er den rytter, som har været på holdet længst, rider Liebling II efter deres score på over 69% i Aachen i sidste uge, som hjalp med til den engelske tredjeplads i nations cup. - Det bliver første gang, jeg rider et større mesterskab i England, fortæller Hester, som ikke var på landsholdet i 2007 og 2008 pga. skader hos hesten. Laura, der med sine 24 år er den yngste rytter på holdet, rider danske Mistral Højris, som hun også deltog på ved OL i Hong Kong. Hun føler sig sikker på sig selv takket være "Alf"s fantastiske form og sikkerhed denne sæson. Kilde: Horse & Hound
Læs meget mere om Laura Bechtolsheimer og danske Mistral Højris i portrættet i Ridehesten 05/08.