Danske resultater i Hagen

17-06-2012 09:49
De danske ryttere har haft en forrygende lørdag ved Future Champions i Hagen, Tyskland
Copyright Ridehesten.com
Caroline B. Smidt og Donna Charian. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

På dressurbanerne startede de danske deltagere ud med en rød-hvid triumf lørdag, da der stod danske ryttere på både første-, anden- og tredjepladsen i CDIO-J trøsteklassen. Vinderen blev Anna Zibrandtsen på Donna Dea e. Blue Hors Don Schufro/May Sherif med 67,990%, andenpladsen gik til Cecilie Lyndrup på JJ Rocco e. Riccione/Donnerhall med 67,059% og tredjepladsen blev indtaget af Pernille Teidor Olsen på Don Dino e. Don Cardinale/Placido med 66,863%. CDIO-J Kür-finalen bød også på dansk succes, da femtepladsen gik til Caroline B. Smidt på Donna Charian e. Blue Hors Don Schufro/Rotspon med 70,708%. På sjettepladsen kom Malou Nakszynski Trabjerg på Ferrazzo e. Olympic Ferro/Leandro med 70,208%, mens Camilla Hylager på Calexia Vibeholm e. Solos Carex indtog 10. pladsen med 67,667%. I CDIO-P finalekvalifikationen blev det til en ottendeplads til Victoria Vallentin på Natalina med 70,854%, en 11. plads til Kristine Koch Bejstrup på Dornick-Son med 69,715% og en 12. plads til Maria Christensen på vegelin's Goya med 69,187%. På springbanen var danskerne godt med fremme i CSIO-P trøsteklassen (1,25 m), hvor det blev til en fjerdeplads til Clara Hallundbæk på Saorsie, en ottendeplads til Mathias Hemmer Christensen på Nørlunds Pokemon, en niendeplads til Emil Hallundbæk på Okehurst Little Bow Wow og en 11. plads til Jessica Toelstang på Murphy's Flight. Se flere resultater og følg stævnet via linket til højre.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen