Danske heste til start i Lion d'Angers

11-10-2012 13:56
Ved VM for unge militaryheste i franske Lion d'Angers viser der sig nu, at to danskavlede heste kommer til start
Copyright Ridehesten.com
Den 6-årige DV-hoppe Caramelle skal til UVM i Le Lion d'Angers under portugisisk flag.

I 7-års klassen starter danske Hanne Wind Ramsgaard med Vestervangs Arami e. Akinos / Ragazzo (opdr. Kaj Klavsen og Kirsten Svendsen), der også startede ved VM for unge militaryheste i franske Lion d'Angers sidste år. I klassen for 6-års heste er Danmark repræsenteret af Lise Halkjær med den tyske hest Chelsey Lou, men her kommer også en dansk varmblodshest til start, nemlig Caramelle e. Carson Ask / Temple Wind xx (opdr. Tine Wiboltt og Lene Schlichtkrull). Hoppen ejes stadig af dens opdrætter Lene Schlichtkrull, der er bosat i Portugal, og det er portugisiske Francisco Seabra, der starter den danske hoppe i Le Lion d'Angers. Se ekvipagen til træningsstævne i Frankrig i videoklippet til højre.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner