Thomas Bach Jensen
I fredagens trestjernede nationsspringning blev det tyskerne, der kom til at stå øverst på sejrsskamlen med Italien og Ungarn på deres sider. Det danske hold blev nr. 6 og dermed de bedste skandinaver, idet Norge fik en delt 7. plads, Finland blev nr. 9 og Sverige nr. 10. Individuelt klarede de danske ryttere sig særdeles flot og fik alle nulrunder med gode placeringer til følge. Jennifer Fogh Pedersen opnåede med Queen Carola flere flotte nulrunder, der bl.a. førte til topplaceringer som nr. 2 og 3. I søndagens Grand Prix placerede Tina Lund sig som bedste dansker med hoppen Zamiro. Med et enkelt nedslag i omspringningen blev det til en femteplads. Andreas Schou og Chicago fik et enkelt nedslag og placerede sig på en 11. plads efter at være blevet nr. 4 i kvalifikationen. Se resultaterne af de respektive klasser via linket til højre.