Dansk eliteauktionsføl nu Oldenburger Siegerhengst

01-04-2017 11:04
Avl

I 2014 var hingsteføllet T-Hawk Axe en stor succes på Dansk Varmblods Eliteskue og Elitefølauktion, hvor han blev solgt til USA. Nu er han fløjhingst ved oldenburgerforbundets sadelkåring i Vechta

Copyright Ridehesten.com
Fløjhingsten Texas Tokyo.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Under navnet Texas Tokyo blev DV-hingsten (tidl. T-Hawk Axe) i aftes blandt tre præmiehingste udnævnt som fløjhingst ved oldenburgerforbundets sadelkåring i Vechta.

Den nye tyske fløjhingst e. Tomahawk (Tailormade Temptation/ Sandro Hit - helbror til den tidligere Årets Dressurbetonede DV-hoppe Stigma)/ Blue Hors Zack/  (opdr. Lena og Rasmus Dalsgaard) havdet vundet følskuet i region 6 og gik herefter hele vejen til finalen på eliteskuet, hvor han blev slået af vinderføllet, der efterfølgende blev solgt til rekordpris. Hingsteføllet blev på Elitefølauktionen solgt til Tomahawks ejer Jamie White Welling i Californien for 220.000 kr.

Moderen, Ringsbo's Miss Zain Blue e. Blue Hors Zack/ Michellino (opdr. Stald Ringsbo), blev som føl også handlet på Elitefølauktionen, hvor hun blev solgt til norske Hanne Hertzberg. Det var selvsamme Hanne Hertzberg, der købte Stigma (helsøster til Tomahawk) på Elitefølauktionen i sin tid.

Nyheden fortsætter efter annoncen

T-Hawk Axe voksede under sit nye navn Texas Tokyo op i Tyskland og blev ved forbesigtigelsen i det tyske oldenburgerforbund udtaget til hingstekåringen i Vechta i november sidste år, men opnåede ikke kåring. Ved sadelkåringen her i marts har han strålet og blev kåret som en ud af otte hingste, hvoraf tre blev udmærket som præmiehingste og ved den endelige oprangering i går aftes blev udnævnt som fløjhingst.

Det danske opdrætterpar, Lena og Rasmus Dalsgaard, har ikke haft mulighed for at være i Vechta under kåringen, men har spændte fulgt med hjemmefra og blev i aftes ringet op af en meget glad Jaimie White Welling. I dag er de spændte på, hvor deres opdræt ender, da Texas Tokyo er på oldenburgerforbundets forårsauktion i eftermiddag.

Se kåringens resultat HER.

Copyright Ridehesten.com
Eliteauktionsføllet T-Hawk Axe.

Læs også

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen