Dagens auktionshest: Birknæs Claudia

25-02-2017 09:34

Dansk Varmblods Forårsauktion løber af stabelen den 11. marts under hingstekåringen og Herning Horse Show og byder på en flottere kollektion end nogen sinde tidligere. Vi præsenterer her dagens auktionshest

Copyright Ridehesten.com

Birknæs Claudia er et ungt stortalent. Ved egnethedstesten blev hun bl.a. belønnet med 9 for kapacitet og 8,5 for galop og ridelighed. Det er en lydhør og samarbejdsvillig hoppe med en lovende fremtid på konkurrencebanerne. Hoppen er efter Casall-sønnen Cabachon og en hoppe, der selv har været B-hest i springning. Mormoren Rheia er elitehoppe og ligger bag et dynasti af en hoppefamilie, der er en af de mest toneangivende i dansk avl lige nu med fokus på dressursiden. Hoppestammen har også givet mange talentfulde springheste, heriblandt den kårede hingst Waldsohn, der var S-hest i springning.

Se hele kollektionen HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner