Cirkusbygning i Solbjerg

20-04-2009 15:34

Grethe Næsby

Team LA er i gang med at opføre en fast cirkusbygning til Cirkus No Name, hvor Katja Schumann vil være leder af det imponerende cirkus

Cirkus No Name er i øjeblikket i færd med at få bygget en fast cirkusbygning ved Team LA, og bygningen vil stå færdig omkring 1. maj. Lige nu er taget ved at blive lagt på, og de glæder sig til at tage imod de første gæster. Hver eneste dag fra 1. maj til 1. oktober, undtagen om mandagen, vil man kunne besøge cirkus No Name i den flotte cirkusbygning. Katja Schumann står for ledelse og træning af hestene, og hun optræder også med sine egne, verdensberømte heste, som hun netop har fået med hjem fra USA. Luffe Bøgh træner zebrær, lamær, en tyr og ponyer, som han optræder med i cirkusset. Familien Zetnec har allerede været i landet i et par måneder for at træne til at deltage i cirkus No Name. Hun er luftakrobat, han er jonglør, og børnene optræder med djiblo og som ruler. Foruden cirkusbygningen er der netop opført et nyt staldanlæg, og cirkusset vil kunne rumme 200-300 mennesker. Parken er på 10,5 hektar, og det koster kun 50 kr. for at komme ind i parken hele dagen inkl. indgang til cirkus. Det er gratis for børn under 12 år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner