Annika Knudsen Lorentsen
Carrido (nu NKH Carrido) e. Carrico/ Escudo II (opdr. Niels Johansen og Mette Madsen) blev født i Danmark og er avlet i Dansk Varmblod. Han startede sin stævnekarriere under danske Rikke Andersen, og sammen deltog de blandt andet ved UVM for 5-års heste tilbage i 2015. Rikke og Carrido sikrede sig ligeledes andenpladsen i Dansk Varmblods Unghestechampionat tilbage i 2015.
Herefter fulgte et par år, hvor vallakken ikke var aktiv i international sport indtil i 2018, hvor han debuterede i 145 cm med Marcus Heineking, hvorefter tyske Mathis Schwentker red ham frem til 2020 i klasser op til 160 cm.
I 2021 overtog 20-årige Brooke Morin tøjlerne, og hun har haft succes i klasser op til 155 cm, og blandt andet vundet en international 3-stjernet 150 cm-klasse og en 2-stjernet 145 cm-klasse i Vancouver-Langley, såvel som opnået flere sejrer og placeringer i klasser op til 155 cm.