Berider Svend Karlsen er gået bort

28-07-2022 13:20

Annika Knudsen Lorentsen

Svend Holm Karlsen har gennem sit virke som berider været til glæde for mange i hestebranchen indtil hans død. Han sov stille ind i går i en alder af 69 år

Copyright Ridehesten.com
Svend Karlsen var testrytter ved Dansk Varmblods Hingstekåring i 1985. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Svend Karlsen er gået bort i en alder af 69 år. Han har været værdsat som berider, hvor han har begået sig i flere forskellige klubber, senest på Vilhelmsborg ved Aarhus. Før har han arbejdet som berider i Holte og Birkerød, ligesom han også har været tilknyttet Skåde Rideklub i en periode.

Han har været i branchen hele sit liv og han har blandt andet fungeret som testrytter ved Dansk Varmblods Hingstekåring tilbage i 80'erne. Gennem sit liv har han været en trofast underviser for mange ryttere, og en af dem som har nydt stor glæde af Svends ekspertise er Jill Thomasen, som er springrytter, og som sammen med sin far Henrik har haft mange gode stunder i selskab med Svend. 

Copyright Ridehesten.com
Svend Karlsen. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg har redet ved Svend de sidste 22 år, hvor han også har taget med mig til mange stævner. For mig har han altid været en kærlig, omsorgsfuld og lyttende mand. Han havde en unik forståelse og fornemmelse for hesten og den korrekte ridning, og de små detaljer. Hans et og alt var hestene, og han gik så meget op i ridesporten, at han nogle gange tilsidesatte familien, men det rettede han op på gennem mange besøg og aftaler med sine drenge og børnebørn de senere år. Han lyste altid op når han talte om sine børnebørn, som han elskede og nød hvert et minut med, fortæller Jill og fortsætter: 

– I bund og grund var han en rigtig god ven - eller ekstra far. Den forståelse han havde for hestene. Den helt unikke fine hånd at ride med. Det sammenspil mellem ben, sæde og hånd, har jeg aldrig før oplevet. Glemmer aldrig, at han engang sagde til mig: Jill, du kan altid lære mere - et liv er ikke nok, for ingen heste er ens.

Blot en måned før sin død var Svend fortsat til hest for at ride. 

Copyright Ridehesten.com
Svend til hest. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner