Ansigtsløftning til derbybanen

22-05-2007 11:07

Bodil Nyholm Sørensen

Det er i år 78. gang, at derbybanen i Klein Flottbek lægger græs til Hamburg Springderby. Som det er tradition åbner konkurrencerne allerede onsdag og i fem dage skal græsset bære hundreder af topheste sikkert fra start til mål. Det har givet arrangørerne sved på panden de senere år, for selvom banen i maj måned er så flot, omkranset af de nyudsprungne træer, så er vejret også lunefuldt og de senere år har stævnepladsen lidt under store regnmængder. Rytterne har de senere år udtrykt utilfredshed med bunde, men det var først sidste år, da Ludger Beerbaum kaldte banen i Klein Flottbek for en ”kartoffelmark” at beslutningen, og midlerne til at forbedre bunden blev realiseret. 600.000 euro donerede Hamburgs borgmester til dette, for området, så vigtige derby, resten, op til de 800.000 euro, som renoveringen kostede, blev betalt af det professionelle firma, En Garde, der arrangerer ridestævner flere steder i Tyskland. Al græstørv blev gravet af banen, og den blev planeret og drænet. En moderne bund på en springbane skal ikke alene være vejrbestandig, den skal også holde til et tryk på omkring 2,8 ton hver gang en hest lander efter forhindringen. Den nye bund i Hamburg forventer eksperterne kan holde de næste 25 år, og med den popularitet, som Hamburg Springderby er genstand for, så er det en god investering i derbyets nærmeste fremtid.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner