Anne Troensegaard med flyvende start i Hagen

20-04-2022 19:29

Christine Krogh Frausing
Skribent

I disse dage afholdes det prestigefyldte stævne, Horses & Dreams i Hagen, hvor flere danske ryttere er til start, heriblandt danske Anne Troensegaard der i dag blev placeret som nr. 3 i CDI3*

Copyright Ridehesten.com
Anne Troensegaard og Kipling TSF. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvert år finder adskillige prominente navne vej til Hagen, ofte med nye stjerneskud, der skal ud og vise hvordan vintertræningen har udviklet dem. Stævnet i Hagen sidste år var særdeles succesfuldt for flere af de danske ekvipager og i år er det igen en god blanding af danske rutinerede og urutinerede ekvipager som slår vejen forbi Hagen.
Blandt de mere rutinerede ekvipager var danske Anne Troensegaard med Kipling TSF e. Hofrat/ Hehenstein E.H. De lagde i dag ud med en Grand Prix i CDI3*, hvor det lykkes dem at score samlet 72,870%. 
Dette var nok til at sikre dem en tredjeplads i klassen, hvor det var tyske Isabell Werth med hesten SuperB 2, der løb med sejren, i det de scorede 75,783%.

I samme klasse var de to danske dressurdamer, Lone Bang Larsen samt Carina Cassøe Krüth til start. Lone stillede til start med Thranegaardens Rostov e. Blue Hors Romanov, der scorede 70,609%, og derved blev nr 13 i klassen, hvor 33 ekvipager var til start. Carina Cassøe Krüth startede Heiline’s Zackton e. Blue Hors Zack/ Come Back II, der fik samlet 65,348%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se start- og resultatlister fra stævnet her

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner