Anne Moesgaard ny assisterende holdleder i dressur

11-01-2017 07:50

Anne Moesgaard skal fremover varetage stillingen som assisterende holdleder for pony, junor- og ungrytterne i dressur. Anne Moesgaard er bosat i Jylland og har stor erfaring med både heste, dressursport og det at arbejde med unge mennesker

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

37-årige Anne Moesgaard skal fremover varetage stillingen som assisterende holdleder for pony, junior – og ungryttere i dressur. Anne bor lidt nord for Silkeborg med sin mand og deres fælles søn. Hun arbejder til dagligt med familiebehandling med unge mennesker og deres familier i Familiehuset i Ikast-Brande Kommune. Udover arbejdet er Anne også i gang med en videregående uddannelse til psykoterapeut.

Kærlighed til dressur
Anne har en stor kærlighed for heste og dressursport. Hun har redet, siden hun var helt lille og er på nuværende tidspunkt aktiv stævnerytter på Prix St-George niveau. Anne ser frem til at arbejde med de unge ryttere, og som assisterende holdleder, vil hun være en del af den mekanik, der skaber nye talenter i dressursporten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Holdleder på barsel
Nuværende holdleder for junior- og ungryttere, Catharina Ørnsholt Kristiansen, er lige gået på barsel. Hun fortsætter dog med de opgaver, hun magter, i samarbejde med Anne Moesgaard. Anne vil fremadrettet også assistere Rigmor Kristensen (Holdleder for pony dressur) på nogle af opgaverne for pony-dressurrytterne.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner