Annabella Pidgley om sine topheste

20-04-2023 10:35

Charlotte Kusk Berwald

Den engelske dressurrytter Annabella Pidgley er i en situation som langt de fleste ryttere kun kan drømme om. Hjemme i stalden står der flere verdensstjerner, der hjælper den unge rytter videre i rejsen mod stjernerne. Det betyder også at mange på de sociale medier har en mening om den unge rytter

Copyright Ridehesten.com
Vamos Amigos. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Annabella Pidgley er det store, britiske dressurhåb. I en alder af kun nitten år er hun i U21-kategorien, også kaldet Young Rider,  og rider allerede Grand Prix og kan allerede nu gøre sig gældende på seniorniveau. Hun kom for alvor i offentlighedens søgelys da hun købte den britiske OL-hest Gio e. Apache/ Tango, også kaldet Pumpkin, der ved OL i Tokyo i 2021 både vandt bronze individuelt såvel som for hold med Charlotte Dujardin. Hun har unge heste i ridning hos Cathrine Dufour-Laudrup og det er der blandt andet kommet verdensmesteren for hold Vamos Amigos e. Vitalis/ Blue Hors Hotline ud af. 

Copyright Ridehesten.com
Annabella Pidgley til åbent hus hos Helgstrand Dressage. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I et interview med det engelske hestemagasin Horse & Hound har hun fortalt om det at overtage ridningen af så dygtige heste. 
– Det var hele tiden planen, at jeg skulle overtage Vamos Amigos. Det var virkelig ikke rart at se folk skrive grimt om det på de sociale medier. Det var fantastisk at Cathrine opnåede alt det med ham og jeg forstår at folk var glade for deres partnerskab. De fleste har været meget støttende, men nogle stykker kunne ikke forstå hvorfor jeg nu skulle ride ham. Jeg prøver at fokusere på det positive og holde fokus på mig og mine heste. Det er fantastisk når vi er i vores lille boble og fokuserer på træningen. Jeg er på en anden rejse med Vamos, sammenlignet med Cathrine og jeg er på en anden rejse med Pumpkin end Charlotte. Jeg prøver bare at fokusere på mig. Jeg er så taknemmelig for at have sådan nogle fantastiske heste og det vil jeg ikke lade ødelægge af negativitet, fortæller Annabella til Horse&Hound.

Kilde: Horse&Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner