Der er i Københavns Byret netop afsagt dom i sagen mod Britta Nielsen om millionsvindel i Socialstyrelsen, og den lyder på 6 års og 6 måneders fængsel samt et krav om at betale pengene tilbage. Dommer Vivi Sønderskov sluttede af med at sige, at Britta Nielsen også skal betale sagens omkostninger. 

Retten mener, at Britta Nielsen er skyldig for hele beløbet på 117 millioner kroner. De forhold, som Britta Nielsen har nægtet, er hun også blevet dømt for. Efter domsafsigelsen havde Britta Nielsen to muligheder: At acceptere dommen eller vælge at anke. Hun ønsker ikke at anke dommen.

Ret beset er Britta Nielsen blevet idømt en lavere straf, end anklagemyndigheden havde bedt om.  Læs DR.dk's dækning af sagen.

I aften kl. 19.30 vil DR-journalisten Trine Maria Ilsøe, som har fulgt sagen i Københavns Byret i dag, besvare spørgsmål i forbindelse med denne sag og den afsagte dom.

Se selve dommen.

/DR.dk

Hvor er hestemillionerne?

Britta Nielsens tre børn er tiltalt for groft hæleri ved at have modtaget penge fra moren, men de nægter sig skyldige. Statens kurator arbejder stadig på at få en del af svindelpengene tilbage i den danske statskasse. I det forsøg er blikket ifølge DR rettet mod hendes datter Samina Hayat. Man har realiseret det, man kunne, men det har været begrænset i forhold til den skyld, der er anmeldt.

De formodede svindelmillioner har Samina Hayat primært brugt på køb af springheste, men det har været nærmest umuligt at hente penge hjem til statskassen fra hesteinvesteringerne.

– Vi kan se, at der er hesteoverførsler for et tocifret millionbeløb, men vi får næsten ingenting tilbage til staten fra hestekøb. Vi har kigget på de heste, der har været ejet i både privat regi og firmamæssigt i Tyskland og Holland. Fællestrækket er, at de enten er solgt med tab, eller at der har været så store omkostninger til opstaldning og andet, at de ikke har nogen væsentlig værdi, fortæller Boris Frederiksen.

Af kuratorens redegørelse fremgår det, at man har brugt en del energi på at få overblik over, hvad datterens ejerskab af en række heste er værd. Her er det kommet frem, at hun har overdraget det delvise ejerskab af tre heste til en person i udlandet. Den samlede værdi af ejerskabet er på 280.000 kroner, men dokumenterne viser, at pengene ikke er modtaget. På trods af flere rykkere har den pågældende person endnu ikke besvaret kurators henvendelser. Det komplicerer processen, at personen ikke er bosiddende i Danmark, står der i redegørelsen.

Der er også problemer med to andre heste i udlandet. En hest har kurator helt opgivet at finde. Den er blevet væk. Det er ikke lykkedes kurator at lokalisere hesten, der efter det oplyste er videregivet til ukendt tredjemand i Tyskland. Skyldneren ved ikke, hvor hesten er, skriver kurator, og skyldneren er her Britta Nielsens datter, Samina Hayat. En anden hest, delvist ejet af datteren i Tyskland, er angiveligt så syg, at den nok ikke har nogen værdi. Det skal en dyrlæge nu afklare.

Et ufødt føl skal give penge

Samina Hayat har solgt sit delvise ejerskab af en hest her i landet for cirka 34.000 kroner, og de penge ville kurator gerne hente tilbage til den danske statskasse, men ifølge redegørelsen har den anden ejer af hesten haft så store udgifter til stald og dyrlæge, at de kan ende med at overstige de 34.000 kroner.

Dertil kommer endnu en hest, som Samina Hayat delvist ejer i Danmark. Hesten er skadet og kan derfor ikke længere bruges til sport. Til gengæld venter den føl i år, og det kan betyde penge til statskassen, og derfor har kurator planer om at få en ekspert til at vurdere værdien af både hest og føl ved at en gennemgang af dens stamtavle.

Men også her har den anden ejer haft store udgifter til stald, dyrlæge og smed, nemlig over 200.000 kroner. De penge skal trækkes fra hestens værdi. – Hestene har nok desværre haft den funktion, at de har været en forbrugsgenstand, men der har ikke været nogen varig værdi på dem, lyder vurderingen fra Boris Frederiksen.

Samina Hayat har gennem flere år haft virksomhed i både Tyskland og Holland, som har handlet med heste, men heller ikke i de firmaer er der mange penge at hente hjem til den danske stat. – Vi har undersøgt, om det kunne svare sig at gå efter selskaberne, og der har vurderingen været, at det kunne nok ikke tilføre nogle penge, lyder det fra Boris Frederiksen.

I det hollandske firma er der nemlig ingen værdier, fremgår det af kurators redegørelse. Og der er heller ingen penge i det tyske firma, som i stedet skylder en kvart million til det tyske skattevæsen.

/DR.dk.