Kristine Ulsø Olsen
11 godkendte springheste
Det sydtyske hesteavlsforbund, Deutsches Sportpferd (DSP) fik en noget hektisk start på ugen, da de tyske myndigheder i sidste øjeblik aflyste kåringen, som var planlagt til at skulle afholdes i München. I løbet af kort tid lykkedes det dog at få rykket kåringen til Neustadt/Dosse, hvor der siden i onsdags har været kåring.
Det var springhestene som blev kåret først og i fredags opnåede 11 ud af 25 hingste godkendelse. Heraf blev fire hingste tildelt præmie, mens fløjhingsten blev kat. 14 efter Eldorado van de Zeshoek/Diarado, som er halvbror til Daniel Deussers Killer Queen.
Præmiehingste
22 godkendte dressurhingste
I dag var tiden kommet til at kåre dressurhingstene, hvor kollektionen bestod af 48 hingste. Her havde DV-hingstene Sezuan og Blue Hors Zackerey hver en søn med, ligesom den danskavlede hannoveranerhingst Zoom havde to sønner med.
Netop Blue Hors Zackerey og danskavlede Zoom fik i dag godkendt en søn hver, da kat. 75 e. Blue Hors Zackerey/Don Juan de Hus og kat. 77 e. Zoom/Legendaer II blev kåret. Zackerey-sønnen blev ydermere kåret som præmiehingst. Blandt de danskejede hingste fik også Fürstenball og Vitalis afkom kåret.
I alt blev 22 hingste godkendt, hvor seks af dem blev præmieret. Fløjhingsten i dressur blev den fukse hingst kat. 30 efter Benicio/Don Diamond/Fürst Heinrich.
Præmiehingste
Se springhingste kollektionen HER og dressurhingste kollektionen HER. Samt resultatet af kåringen HER.
Se videoen af fløjhingsten i dressur herunder.