2021's første Ridehesten på gaden

31-12-2020 18:24

Annika Knudsen Lorentsen

Selvom kalenderen ikke helt siger 2021 endnu, så er januarnummeret måske allerede landet i din postkasse, og ellers er det måske på vej

Nyheden fortsætter efter annoncen

Januarudgavet af magasinet Ridehesten 2021 introducerer blandt andet vores læsere til et nyt tiltag "Årets frivillig i Dansk Varmblod". Vi ved, at der rundt i Dansk Varmblods regioner er mange uundværlige frivillige, og derfor har Dansk Varmblod og Ridehesten valgt at indføre denne nye pris. 

I januarnummeret af Ridehesten kan man også læse vores store tema med fokus på hestens sundhed, hvor man blandt andet kan læse om nedsat præstation og genoptræningsmuligheder. 

Profiler, avl og sport
Som altid kommer magasinet bredt omkring, og i dette nummer kan man læse flere interessante profiler. Blandt andet om Stutteri Søbjærg, hvor Karen Baungaard Lund og hendes søn Mikkel blandt andet har stået model til forsiden. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I kan også læse om den aktive hestefamilie Familien König, om springrytter Sophia Studd, som er bosat i USA og om Odsherred Rideklub. 

I artikelserien "Fra føl til sportshest" stiller vi skarpt på den talentfulde springhingst Volstrups Cash, ligesom det er i januarnummeret, at man kan læse formand for Dansk Varmblod, Jan Pedersens årsberetning. 

Er du mere til sport, kan du læse om Anne Troensegaard, om Anne-Metter Binder, som er ny holdleder i dressur, ligesom vi hylder vinderne af årets ECCO-finaler. 

Bestil magasinet i Ridehesten webshop her. Vil du gerne modtage fremtidige numre direkte i postkassen, kan du bestillet et abonnement lige her, ligesom bladene også kan købes hos vores forhandlere, som du finder en oversigt over her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner