Camilla Tiefensee Schrøder
Den regerende olympiske mester Michael Jung fra Tyskland har ligget på førstepladsen på FEI's verdensrangliste siden 2015, men er nu blevet skiftet ud af 35-årige Oliver Townend, efter den britiske rytters succes ved Cooley Master Class ved CCI4* Lexington sidste weekend. Det skriver FEI News.
Townend har været nummer et i verden før, i en ganske kort periode i 2009, hvor han havde et fantastisk år med sejre i både Badminton Horse Trials og CCI* Burghley. Nu har han genvundet pladsen efter et stort spring helt nede fra tiendepladsen.
Se FEI's opdaterede verdensrangliste i military.
– Jeg har kun haft en flygtig plads som nummer et for lang tid siden, og det er især rigtig, rigtig godt at skubbe én af pladsen, som har været der i meget lang tid, udtaler Oliver Townend, som ifølge FEI er en god kandidat til at vinde Badminton Hors Trials 2018, der finder sted i denne uge i England.
Der er i øjeblikket ikke nogen danskere i top 100 på verdensranglisten i military.