Seks unge dressurheste fra Ringsted til Falsterbo

17-06-2018 18:18

Årets første kvalifikation i Dansk Ride Forbunds dressurchampionat har i dag fundet sted i Ringsted, der er den ene af to kvalifikationsstævner med udtagelse til Falsterbo Horse Show

Copyright Ridehesten.com
Camilla Ahlers Pedersen og Søgaards Bon Royal.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev årets første kvalifikation i Dansk Ride Forbunds dressurchampionat afviklet i Ringsted med klasser for 4-,  5-, 6- og 7-års heste. Lige som tilfældet vil være ved kvalifikationen i Billund i næste uge, blev i dag givet to invitationer til at ride i championaterne Falsterbo Horse Show i hver årgang undtagen hos de 4-års.

I 4-års klassen gik sejren til berider Camilla Ahlers Pedersen og Søgaards Bon Royal e. Bon Bravour/ De Noir (opdr. Stald Søgaard v/ Fam. Søndergaard), der opnåede et resultat på 85,000 og bl.a. delkarakteren 9 for skridt. Med i placeringerne var også Tophøjs Florentina e. Floriscount/ Solos Landtinus (Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen), der blev købt af landsholdsrytter Anna Zibrandtsen på Dansk Varmblods Elitefølauktion og redet til 84,00 af Frederico Mexia de Almeida bl.a. med klassens højeste karakter for trav på 9,2, hvilket hoppen også opnåede for trav.

Copyright Ridehesten.com
Selina Solberg Vittinghus og Atterupgaards Delorean.

5-års klassen blev vundet med hele 89,200 af Selina Solberg Vittinghus og Atterupgaards Delorean e. Bon Bravour/ Sandro Hit (opdr. Atterupgaard). Ekvipagen er en del af den danske bruttotrup, der skal til UVM-udtagelse på Vilhelmsborg den 26. juni 2018. Andenpladsen gik til berider Dennis Kjær på den hjemmeavlede hoppe Eyecatcher e. Johnson/ Caretino (opdr. Jim Rasmussen og Dennis Kjær) med 87,400. Disse to ekvipager er samtidig udtaget til Falsterbo Horse Show.

Nyheden fortsætter efter annoncen

6-års klassen blev vundet af berider Jan Christensen og Vichy Pax e. Vivaldi/EWhite Magic (opdr. Dorrit Axel og Thomas Pensbo) med et samlet resultat på 84,000. Ekvipagen er en del af den danske bruttotrup, der skal til UVM-udtagelse på Vilhelmsborg den 26. juni 2018. Andenpladsen gik til Lone Madsen og Helsegård's Ragnhild e. Helsegård's Rubin/ Helsegård's Louis (opdr. Helsegård Stutteri I/S v/ Lisbeth Johnsen) med 82,000. Disse to ekvipager er samtidig udtaget til Falsterbo Horse Show.

Copyright Ridehesten.com
Jan Christensen og Vichy Pax.

7-års klassen blev vundet af Michael Søgaard og Jukebox e. Jazz/ Rubinstein I (opdr. Jytte Kolster), der opnåede en samlet sum på 75,792. Berider Michael Søgaard købte Jukebox på Dansk Varmblods Elitefølauktion i 2011 og vandt bl.a. DV's Blue Hors Unghestechampionat i Herning i 2016. Også denne ekvipage er en del af den danske UVM-bruttotrup. Her tog berider Andreas Larsen andenplads med 74,850 på Springborgs Dunkelball e. Fürstenball/ De Niro (opdr. Stutteri Springborg v/P.& P. Springborg). Disse to ekvipager er samtidig udtaget til Falsterbo Horse Show.

Se stævnets resultater HER.

Copyright Ridehesten.com
Michael Søgaard og Jukebox.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner