Zonik tager springet til Grand Prix (video)

30-04-2017 22:37

Som det første afkom efter hingsten Blue Hors Zack, der selv er succesfuld i international Grand Prix, har sønnen Zonik debuteret i Grand Prix under hollandske Edward Gal til over 76%

Copyright Ridehesten.com
Glimt fra videoen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blot 9-årige Glock's Zonik e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger) har med hollandske Edward Gal i sadlen i denne weekend haft sin debut i Grand Prix, og det blev til intet mindre end 76,05% og en sejr med over 7% forspring ved stævnet i Kootwijk, Holland.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ekvipagen har haft stor succes i lilletur med resultater på over 80% og bl.a. titlen som hollandske mestere i lilletur sidste år. Til den hollandske portal Horses.nl udtalte Edward Gal om Zoniks debut:

– Jeg er faktisk meget glad, og selvfølgelig skal vi have noget mere erfaring for at få det til at køre optimalt. Zonik mestrer alle øvelser derhjemme, hvor alt fungerer. Han har brug for lidt tid til at udvikle mere styrke, så det hele bliver mere flydende. På sigt ser jeg ham som en hest til holdet, men nu må vi se, hvordan det går. Han er kun ni år, og derfor er det en flot debut.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen