#rideforolivia

09-03-2016 07:36

Den australske teenager Olivia Inglis mistede i søndags livet under et ridestævne, hvor familiens hest Coriolanus snublede og faldt ned over sin rytter. Det har bevæget ryttere over hele verden, der nu på de sociale medier skriver #rideforolivia

Copyright Ridehesten.com

Den 17-årige australske militaryrytter Olivia Inglis kom fra en rigtig hestefamilie, der avler, træner og sælger rideheste. Således var den talentfulde rytter nærmest født til en ridekarriere, og hun var godt på vej som en af Australiens unge håb i militarysporten.

Charlotte og Arthur Inglis sad på tilskuertribunen i søndags, da deres datter og familiens hest Coriolanus skulle levere deres afgørende præstation på springbanen ved militarystævnet i Grundy. Den præstation fik fatale følger for både Olivia og Coriolanus. Hesten snublede og faldt ned over sin rytter. Olivia døde af sine kvæstelser, og Coriolanus blev sidenhen aflivet på grund af sine alvorlige skader under styrtet.

Det har bevæget ryttere over hele verden, der nu på de sociale medier deler deres egne ridebilleder med teksten #rideforolivia. Alle de mange tusind billeder skal til sidst bruges til at skabe en stor mosaik af Olivia og Coriolanus.

/Dailymail.co.uk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner