Landsstævnet i Sundeved i fuld gang

02-03-2013 23:45

Sundeved Rideklub afvikler i denne weekend landsstævnet Sundeved Dressurfestival med ECCO Cup for junior, ungrytter og U25

Ved landsstævnet i Sundeved satte Rie Møller Jensen sig fredag aften på de to forreste pladser i dagens højeste klasse, Intermdiaire I, med sine to Don Schufro-døtre. Hun vandt med 69,762% med Sundorfs Manilla e. Blue Hors Don Schufro / Michellino (opdr. Tina og Thomas Sundorf Kristensen) og blev toer med Toftekærs Diva e. Blue Hors Don Schufro / Olympic Ferro (opdr. Rie Møller og Lars Frank Jensen).

I dag lørdag gik de første tre ECCO-klasser. I juniorklassen gik sejren til Alexandra Sørensen og Camiro Mandø e. Blue Hors Future Cup / Alfarvad Champion (opdr. Gravers Møller) med 71,081%, mens Cathrine Dufour tog sejren i ungrytterklassen med Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi / Donnerschlag (opdr. Kristine Munch Nielsen) med 71,404%. Anna Kasprzak og Darlig's Dream e. Day Dream / Acapulco sejrede i U25-klassen (Intermediaire II) med 70,526%.

Dagens højeste scorede blev i Prix St. Georges af Cathrine Dufour, der vandt med 75% på Atterupgaards Cassidy e. Caprimond / Donnerhall (opdr. Atterupgaard). Grand Prixen blev i dag vundet af Rikke Dupont og Dejavu e. De Niro / Painters Row xx.

Resultater fra stævnet

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen