Lær om hestens adfærd og kropssprog

18-09-2018 13:51

Pressemeddelelse

Den 22. september er Midtsjællands Rideklub vært for et tre timers lynkursus med titlen "Forstå din hest" ved certificeret Monty Roberts instruktør Joan Sartori

Copyright Ridehesten.com
Certificeret Monty Roberts-instruktør Joan Sartori underviser i hestens adfærd, kropssprog og psyke med teori og praksis på Midtsjælland Rideklub 22. september. Foto: Kathrine Junker.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Har du en hest med udfordringer som opsidningsangst, spookyness, angst for maskinklip, dyrlæge, smed eller andet, eller er du nysgerrig på at lære mere om hestens adfærd og kropssprog? Så kom forbi Midtsjællands Rideklub lørdag den 22. september, når certificeret Monty Roberts-instruktør Joan Sartori holder kursus.

På kurset lærer deltagerne om hestens adfærd, kropssprog og psyke ved en blanding af teori og praksis. Som en del af kurset vil der være demonstrationer af forskellige heste med udfordringer, der viser, hvordan netop viden om kropssprog og adfærd kan tages i brug for dig som hestejer, tur-rytter, konkurrencerytter, staldpersonale og andre, der har med heste at gøre.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Frustration indtræffer, når viden ophører. Alle hesteejere på alle niveauer oplever at blive frustreret, når hesten ikke gør, som ejeren ønsker, og der sætter frustrationen ind, og man vil måske ty til hårdhændede metoder. På dette kursus får du viden om, hvordan man også kan få sit budskab frem til hesten, fortæller Monty Roberts instruktør Joan Sartori.

For yderligere information om kurset og billetter kontakt Julie A. Pedersen på mail: jap@msrklub.dk

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen