Lækre unge stjerner i Billund

24-06-2018 20:20

Maria Schacht

Billund Sportsrideklub har denne weekend afholdt stævne i både spring og dressur, hvor også flere unge heste fik mulighed for at vise sig frem

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der har været fuld gang i den hele weekenden. De unge heste har haft mulighed for at blive vist frem i de indledende kvalifikationsrunder til DRF championaterne.

På dressurbanen stod den i dag på kvalifikationsklasser for 5-, 6- og 7-års heste.

Copyright Ridehesten.com
Foundator redet af Simone Pearce
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos 5-års hestene blev det, med flere karakterer over 9, til en førsteplads til Foundator, redet af Simone Pearce. De endte med et resultat på 86,800 point. Andenpladsen gik til Sanne Henningsen og Bad Girl W, der bl.a. opnåede 9,5 for skridt. De fik en samlet score på 83,600 point. Tredjepladsen gik til Thomas Sigtenbjerggaard på Silverstone Melody, der opnåede 82,000 point.

Copyright Ridehesten.com
Henriette Boe Mortensen på Francis

For 6-års hestene så det også meget pænt ud med pointene. Førstepladsen gik til Henriette Boe Mortensen på Francis, der bl.a. fik 9 for skridt og kapacitet og 8,5 for trav. De sluttede med i alt 85,800 point. Andenpladsen gik til Tanja Rusovic på Vestermarkens Tequila, der med bl.a. 8,8 for galop var lige i hælene på førstepladsen. De opnåede samlet 84,400 point. Tredjepladsen gik til Sanne Henningsen på Atterupgaards Berlucchi, der samlet opnåede 81,400 point.

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth på Red Diamant

Dagen sluttede med en klasse for 7-års heste, hvor det blev til en suveræn førsteplads til Carina Cassøe Krüth på Red Diamant, der bl.a. fik 9 for trav og sluttede med samlet 81,100 point. Andenpladsen gik til Christine Marie Senger på Baccara B, der sluttede med 75,092 point. Tredjepladsen gik til Jim Rasmussen på Polka Sensation Nexen, der sluttede med 74,478 point.

Se alle billederne fra championatsklasserne her på siden i starten af næste uge!

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen