KWPN-hingstekåring på internettet

31-01-2008 09:22
Avl
Hingstekåringen i Hollandsk Varmblod startede i går onsdag den 30. januar og 19 hingste er indtil videre igennem til kåringen på lørdag. Video fra kåringen kan ses på internettet.

Første KWPN-kåringsdag i Den Bosch sendte nitten hingste videre til lørdagens kåring. Af de 35 unge springhingste må 11 møde op til den tredje besigtigelse på lørdag. Særligt efterlod hingstene kat. nr. 30 Canturo x Gran Corrado og 373 Unistar x Hugo et overordentligt godt indtryk under løsspringning. For mange af hingstene var afstamningen udslagsgivende for afvisning eller foreløbig godkendelse. En af onsdagens højdepunkter var kat. nr. 393 Hemmingway x Pierrot. Blandt de ældre springhingste blev tre 4-årige fremvist under rytter og alle tre er godkendte til at komme tilbage på lørdag. Blandt de ti 3-årige dressurbetonede hingste, der blev fremvist onsdag er de fem gået videre til den endelige kåring. Særligt iøjnefaldende og med indlysende muligheder for at gå hele vejen i præmieringen var kat. nr. 603 Sandreo x Pion. Kilde : Horses NL

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen