Kürten fejlede i World Cup

27-04-2008 14:09

Britt Carlsen

Der blev vendt op og ned på stillingen i topkampen ved World Cup finalen i Göteborg - inden anden og afgørende runde kl. 15.00 er det nu Meredith Michæls-Beerbaum der fører

Heinrich Hermann Engemann, som sejrede i første afdeling af WOrld Cuppen i torsdags fejlde i fredagens anden runde, og han lå derfor inden finalen i dag på en 7. plads med 5 fejl - en fejlfri runde i fdag på Aboyeur har igen sendt ham ind i topkampen på en andenplads, for favoritterne fejlede. Ludger Beerbaum fik et nedslag i trekombinationen, der har kostet nedslag for halvdelen af klassens ryttere - med ialt 8 fejl ser han umiddelbart ud til at være ude af topkampen. Sidste års vinder Beat Mändli har ikke set helt overbevisende ud de første dage, men han og Ideo du Thot lå dog på 5. plads med fire fejl inden i dagen i dag, hvor det blev til to nedslag. For amerikanske Peter Wylde gik det som han frygtede - Esplanade begyndte at springe voldsomt op i luften og da rytteren ikke ramte afstanden ind i trekombinationen perfekt, kostede det fejl - ialt 12 fejl insdamlede han og slutter dermed med 15 fejl - som svenske Rolf-Göran Bengtsson, der med en fejlfri runde i dag er avanceret i stillingen. Den amerkanske rytter Rich Fellers klarede banen med blot et enkelt nedslag, og det betyder, at han ligger på 3. pladsen med 6 fejl. Det er dog World Cup vinderen fra 2005, Meredith Michæls-Beerbaum og Shutterfly som føre klassen efter en fejlfri runde i dag, og dermed har hun det bedste udgangspunkt inden den afgørende runde med kun 4 fejl.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen