Karoline på toppen i Sønderborg

28-09-2018 22:27

Camilla Tiefensee Schrøder

Det lykkedes Karoline Sloth Kjær at vinde hele tre af fredagens klasser ved landsstævnet i springning for ponyer hos Sønderborg Sportsrideklub

Copyright Ridehesten.com
Karoline Sloth Kjær vandt to forskellige klasser med Clements Catwalk. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag aften blev det til hele tre sejre og flere topplaceringer til Karoline Sloth Kjær, som har fire ponyer med til weekendens landsstævne i Sønderborg.
Først vandt hun MB1* for kat. 2+3 med Clements Catwalk e. Cannon Ysselvlied's Gipsy Boy (opdr Susanne Clement), og i samme klasse blev hun også nummer to med Wrapgaardens Magic e. Antario N/Comm's Forest Mistletoe (opdr. Søren Bo Sørensen).  På begge ponyer red hun to fejlfri runder.

Lidt senere var hun til start igen på Wrapgaardens Magic. Denne gang i MB2*, hvor hun med to fejlfri runder og den hurtigste tid vandt klassen.

Til sidst var det tid til MA1* for kat. 2+3, hvor hun red sig til endnu en sejr på Clements Catwalk. Denne gang med en enkelt fejlfri runde i tiden 47.90 sekunder. Klassens næsthurtigste fejlfri rytter var også Karoline, som red ind på andenpladsen på hingsten Bjerregårds Qlimax e. Heidewinde's Jarno/Menai Cosmos (opdr. Jette og Flemming Bjerregård).

I MA1* for kat. 1 var det Laura Normann Olsen fra Hillerød Sportsrideklub, der løb med sejren. Hun red fejlfrit i tiden 51.72 på Kilkillahara Beauty e. Templebready Fear Bui (opdr. Niall McGarry).

I MB2* for kat. 1 blev dagens vinder Laura Bober, også fra Hillerød Sportsrideklub. Hun vandt efter to fejlfri runder på den 11-årige hoppe Cecilie i et tæt tidskapløb med Anna Sofie Tørnæs, Isabel Vang Hvitved og Sofie Kruhl Jensen, som alle sluttede under et halvt sekund efter vinderen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se start- og resultatlisterne.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner