Nina Marie Villadsen
Sammenhængen mellem forfangenhed og hestenes indtag af ikke-strukturelle kulhydrater, som sukker og stivelse, og især fruktaner (lange kæder af fruktose) i græs har allerede længe været kendt.
Når en stor mængde fruktan når frem til hestens tarm, så får den visse bakteriestammer, som S. bovis, til at formere sig – bakterier, der producerer mælkesyre. Det fører til et fald i pH-værdien i tarmen, og dermed til et surt miljø, som skader tarmen, og gør tarmcellerne mere gennemtrængelige. På den måde bliver døren åbnet for, at bakterielle melabolitter kan trænge ind i blodbanen, hvilket i sidste ende kan føre til forfangenhed hos hesten.
Der findes ligheder mellem denne reaktion hos heste og en lignende hos kvæg. Hos kvæg har stoffet ionophoren monensin (humleekstrakt) vist sig at være effektivt til behandling, men samme har desværre vist sig at kunne være giftigt for heste.
Med denne viden i tankerne satte et hold engelske og amerikanske forskere sig for at vurdere, om et naturligt, ugiftigt alternativ til monensin-humleekstrakt kunne afbøde de negative reaktioner (såsom spredning af mælkesyrebakterier og fald i pH) i forbindelse med fruktangæring.
Magasinet Ridehesten har set nærmere på resultaterne af den spændende undersøgelse, og du kan blive meget klogere på både forfangenhed og humle i januarnummeret.
Læs meget mere i magasinet Ridehestens januarnummer.
