Følauktion Syd i nye rammer

16-08-2018 06:34

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Følauktion Syd finder i år sted i nye omgivelser i Esbjerg og Omegns Rideklub, og som endnu en nyhed er der indgået aftale med Zibra Sport om livestreaming af auktionen, så det bliver muligt at byde over telefonen

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto/Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når Følauktion Syd for 31. gang slår dørene op for salg af skønne føl, bliver det i nye omgivelser. Dansk Varmblods Region 4 har nemlig indgået et samarbejde med Esbjerg og Omegns Rideklub om afholdelsen af den årlige følauktion.

– Vi glæder os rigtigt meget til at kunne byde både sælgere og købere velkommen i de flotte rammer i Esbjerg, udtaler Mia Givskov fra auktionsudvalget, Region 4 i en pressemeddelelse.
– Klubbens faciliteter kommer til at danne rammen om en superflot auktion. Vi vil sørge for den hyggelige stemning i form af en lækker buffet og drikkevarer til alle, der køber en plads i VIP-området. Klubbens frivillige vil også gøre alt for at få gæsterne til at føle sig velkomne, og de vil sørge for god bespisning til de besøgende, der ikke ønsker plads i VIP-området.  

– For sælgerne af føllene bliver der også rigtigt gode forhold i de fine stalde i klubben, og en rigtig god og lys hal at vise føllene frem i. Vi håber på en god opbakning fra avlere, der vil sælge deres føl på auktion, slutter Mia Givskov.
Det er vigtigt for at få en god auktion, at der en bred kollektion bestående af både spring- og dressurbetonede føl. 

Auktionen livestreames
Endnu en nyhed, der er med til at gøre rammerne omkring auktionen endnu bedre, er, at arrangørerne har lavet en aftale med Zibra Sport om livesteaming af auktionen. Dette betyder, at det nu bliver muligt at byde over telefonen, hvis man ikke har mulighed for at være tilstede. Dette vil for sælgerne af føl betyde, at vi nu kan nå længere ud til sælgerne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Man kan læse meget mere om arrangementet og auktionsbetingelserne på Dansk Varmblod Region 4’s hjemmeside, hvor der også er link til tilmelding af både føl og VIP pladser.

Tilmelding af føl.

Tilmelding til VIP.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner