Flere danske placeringer i udlandet

21-01-2017 10:10

Vi har flere danskere til internationale stævner i denne uge. Lars Bak Andersen er til start i Drachten, Holland, mens Tina Lund repræsenterer de røde- hvide farver i Sharjah

Copyright Ridehesten.com
Hingstekåringen 2016 - Her ses Lars Bak Andersen og Arcado L
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved torsdagens stævne i Sharjah tager Tina Lund 2. pladsen i CSI3*W(130-135cm.) Tina og hesten Indiana Van Klapscheut rider to nulrunder og tager 2.pladsen i tiden 28,22 sekunder. Sejren tages af irske Marion Hughes på  Heritage HHS Fortuna. Ekvipagen vinder en sikker sejr i tiden 26,85 sekunder.

Lars Bak Andersen har fredag været til start i Drachten. Sammen med vallaken Arcado L e. Argentinus /Chasseur I red ekvipagen sig ind på en sikker tredjeplads i tiden 67,07 sekunder i CSI3*(145 cm). Første pladsen gik til tyske Harm  Lahde på hoppen Oak Grove´s Flickering Star e. Flipper D´elle/ Quick Star i tiden 65,41 sekunder, efterfulgt af schweiziske Adrian  Schmid, der tog andenpladsen i tiden 67,02 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Du kan se flere resultater fra stævnet i Drachten HER og fra stævnet i Sharjar HER

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen