Fire 10-taller til verdensmester

21-10-2016 18:00

Britt Carlsen

Wow, det var en af de særlige rideoplevelser, at se Anna Kasprzak ride verdensmesteren Victorias Secret til sejr i finalen for 5-års heste (video)

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er en super stemning i Kingsland Main Arena under finalerne i Dansk Ride Forbunds dressurchampionater powered by Pavo og Everhorse. 

Dommer Kurt Christensen var næsten åndeløs af begejstring over kvaliteten af hestene i 5-års finalen og dommerne faldt i svime, sammen med publikum over verdensmesteren fra UVM i Ermelo Victoria's Secret e. Vitalis hele fire 10-taller opnåede hoppen for trav, galop, ridelighed og kapacitet - det var helt særligt at se, hvordan hoppen med lethed og helt ubesværet gik ind og ud af overgangene. Med 9,8 points sikrede Anna Kasprzak sejren med Victoria's Secret, som hun blot har haft siden mellemrunden i Billund. 

Man skulle syntes det var lidt af en utaknemmelig opgave for Betina Jæger Jensen at ride på banen lige efter Anna og som klassens sidste rytter. Det tog hun med vanligt overblik og godt humør og leverede et klasseridt på Quantum Touch e. Quaterback, der af dommerne blev honoreret med 8,98 og det gav hende en andenplads i klassen. Hun sneg sig lige ind foran den dejlige hoppe Flora e. Floriscount, men det var rytteren helt indforstået med, for det var nemlig Betina selv, der havde redet hoppen til 8,98.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dermed henviste hun sin chef Andreas Helgstrand til fjerdepladsen med Glenn S&S e. Ampere til 8,7 tæt fulgt af UVM finalisten Heiline's Danciera e. Fürstenball (opdr. Stald Heiline) der opnåede 8,64 points.

Magasinet Ridehestens dressurskribent Jytte Lemkow skriver: Så bliver det ikke meget bedre!
Hvis hingste og mandlige ryttere dominerede DRF's championatsfinale for firårsheste, så var det kvinderne og hopperne der helt stjal billedet i finalerne for femårsheste.
Anne Kasprzak og den helt vidunderlige hoppe VM vinderen hos de femårige, Victoria's Secret e. Vitalis, som stort havde vundet kvalifikationen med 9,56% overgik sig selv i finalen. Med fire 10 taler ud af fem, og et nital opnåede de efter et harmonisk og smukt ridt en samlet karaktersum på 9,80%. Det må være ny rekord. Men Bettina Jæger Jensen som både indledte og afsluttede finalen blev efter et ligeledes forbilledligt ridt på en meget velredet og velgående Flora e. FLoriscount nr to med 8,98% og nr. tre med hingsten Quantum Touch. At ingen af de 10 finalister red til under 8.00% bekræftede en sjælden god kvalitet både blandt hesten og rytterne. Ikke færre end fire O–deltagere var til start, og Anna var een af dem!
I magasinet Ridehestens novembernummer kan man læse meget mere om Odense Horse Show. 

Se samtlige points HER. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner