FEI støtter svensk forskningsprojekt

15-11-2007 10:09

Maja Golles

En forskningsgruppe ved landbrugsuniversitetet SLU i Uppsala skal undersøge, hvordan skader på springheste som følge af dårligt underlag kan undgås i fremtiden. FEI støtter op om projektet.

Forskningsgruppen bag undersøgelsen har dels fået støtte fra Stiftelsen Svensk Hästforskning, dels fra FEI og ILPH (International League for the Protection of Horses). Formålet er at udvikle en målemetode, som i fremtiden kan kvalitetssikre konkurrencebanernes underlag – en målemetode, der kan medregne både underlagets elasticitet, hvor dybt hestens hov synker i underlaget, og hvordan grebet er. Måleinstrumentet bliver fæstnet til hestens ben. Det er sjældent at organisationer som FEI støtter forskningsprojekter, men her har de set en stor betydning af studiernes realisering. Ved flere af de ulykker, man så ved OL i Athen 2004 var underlaget en medvirkende årsag, og det ser FEI som en anledning til at støtte i den svenske forskningsprojekt. - Det er glædeligt, at vi nu får chancen for på videnskabelig vis at undersøge hvilke faktorer, der ligger til grund for skader hos springheste på konkurrenceplan, siger Lars Roepstorff, som er en af forskerne bag projektet. Kilde: Ridsport

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen