Én udstiller står for tredjedel af hingstene i Herning

02-02-2018 15:32

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Ud af de omtrent 100 hingste, der er skal fremstilles ved årets Hingstekåring i Herning, kommer næsten en tredjedel af dem fra Helgstrand Dressage

Copyright Ridehesten.com
Den storrammede For Emotion kommer igen til Herning i år. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er nu kun en måned til Hingstekåring i Herning, som løber af stablen fra den 7.-11. marts 2018. Hos Helgstrand Dressage er man i fuld gang med forberedelserne, og det er der ikke noget at sige til, for knap en tredjedel af de hingste, der fremstilles til kåringen, kommer fra Helgstrand Dressage. Det skriver salgsstalden på sin hjemmeside.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Helgstrand Dressage stiller i år med 23 hingste i alderen 3 og 4 år, heriblandt en række hingste, der skal færdigkåres i DV og en hel række nye unghingste, som avlskommissionen skal se for første gang. Blandt de nye unghingste er fx Jovian efter Apache/Tango, som suverænt vandt 3-års championatet i Holland sidste år. Der er også de tre Sezuan-sønner, Janeiro (Sezuan/UB 40), Suarez (Sezuan/Desperados) og So Unique (Sezuan/Donnerhall). Blandt de 3-års er også præmiehingsten fra Verden sidste år, For Sure, der er efter Fürstenball-sønnen Finest med De Niro som morfar. 

Et gensyn får vi også med præmiehingsten i DV fra 2017 og den svenske championatsvinder for 3-års, Springbank II VH, den imponerende fløjhingst fra DV i 2017 og vinder af DRF's dressurchampionat for 4-års, Revolution, UVM-sølvvinderen Ferrari og den storrammede For Emotion samt de lidt "ældre" herrer Franklin, Grand Galaxy Win, D'Avie og Atterupgaards Botticelli. Blandt de sidstnævnte skal også Ferrari, D'Avie, Botticelli og For Emotion stilles til kåring i DV.

Den fulde liste over hingste, som Helgstrand tager med, kan ses HER.

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen