DV-heste i svensk championatsfinale

02-10-2015 14:24

Ved det svenske avls- og sportschampionat i dressur for har flere DV-heste indløst en billet til weekendens finaler

Copyright Ridehesten.com
Bjergagergaards Indeed ses her som 4-års med Jannie Nichum i sadlen.

I denne uge afvikles det svenske avls- og sportschampionat i dressur og springning for heste i alderen 3 til 7 år, og der live streames fra fredag, så der er mulighed for at følge finalerne online.

I morgendagens finale for 3-års er DV-hesten Elholms Bonito e. Bøgegårdens Boney M/ Blue Hors Don Schufro (opdr. John og Arne Elholm) kvalificeret med den svenske EM-rytter Emilie Nyreröd. Bonito, der er kåret i OLDB og SWB, blev erhvervet af familien Nyreröd sidste år.

Blandt de 4-årige dressurheste har fem DV'ere været i ilden, og to af dem er med videre til lørdagens finale for de bedste 13. Det drejer sig om Gørklintgårds Quinto e. Quaterback/ Sunny Boy (opdr. Jørgen Ravn) og Fireball Macohl e. Fürstenball/ Rosentanz (opdr. Lise Rasmussen), som er købt på Dansk Varmblods Elitefølauktion. I finalen vil de 4-årige heste blive testredet af den svenske OL-rytter Patrik Kittel.

I kategorien for 7-års heste afvikles anden afdeling i eftermiddag med deltagelse af to DV-heste, som blev nr. 2 og 3 i første afdeling. Det drejer sig om sølvmedaljehoppen Bjergagergaards Indeed e. Hofrat/ De Niro (opdr. Eva, Ebbe och Steffen Hovedskov) og Zaladin MI e. Blue Hors Zack/ Solos Landtinus  (opdr. Bo Steen Larsen).

Se start- og resultatlister HER.

Live streaming HER.

Se dagsprogram for championatet HER.

Se alt om championatet i dressur og springning HER.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen