Der er så meget mere i Desperados

27-03-2018 11:23

Kristina Bröring-Sprehe kunne med succes og overbevisning ride op ad midterlinjen på Desperados i Dortmund i weekenden efter 16 måneders stævnepause. – Han kan blive ved, til han fylder 30, udtalte rytteren!

Copyright Ridehesten.com
Desperados og Kristina ved EM 2013 i Herning.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Grand Prix og Grand Prix Speical ved CDI*4-stævnet Signal Idum i Dortmund i weekenden fik tyskerne og resten af verdens dressurentusiaster et længe ventet gensyn med den tyske landsholdsrytter Kristina Bröring-Sprehe og hendes 17-årige avlshingst Desperados e. De Niro/ Wolkenstein II.

Ekvipagen havde ikke været set i konkurrence i 16 måneder. Deres eneste optræden efter den store medaljehøst ved OL 2016 i Rio de Janeiro var i Stuttgart i november 2016. Siden da har den sorte hingste været skadet og under genoptræning, og det har betydet, at de er gået fra at toppe verdensranglisten til slet ikke længere at være på den.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kristina og Desperados har ellers været med i medaljerne ved så store mesterskaber som WEG 2014, EM 2015 og OL 2016. Allerede ved OL 2012 og EM 2013 var de med på det medaljevindende tyske hold. Dortmund bød for den erfarne tyske ekvipage på et flot come-back med suveræne sejre i Grand Prix såvel som i Grand Prix Speical med over 79% i begge klasser.

– Desperados har så meget power og så meget energi, at han kunne blive ved, til han er 30 år! Så vi vil gøre alt, hvad vi kan for at holde ham skadesfri, udtalte Kristina Bröring-Sprehe under præmieoverrækkelsen ved stævnet i Dortmund i weekenden.

Se alle resultater fra Dortmund HER.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen