Avlshingst satte tingene på plads

21-10-2016 09:09

Britt Carlsen

Avlshingsten Bøgegården Gladiola scorede finalens højeste stilpoints sammen med Jesper Meyenburg og sejrede i 4-års springchampionatet

Nyheden fortsætter efter annoncen

Så er det finaledag ved Odense Horse Show sponsored by ECCO, og dagen åbnede med finalen i Dansk RIde Forbunds springchampionat for 4-års heste powered by Pavo og Everhorse. 

Springdommerne: Bo K. Møller, Kenneth Ernst og Lorenz Linnet var begejstrede for den velspringende avlshingst Bøgegården Gladiola, som de betegnede "en rigtig springhest, af moderne type, men en god balance og en dejlig galop, med fine reflekser og stort overskud". Hingsten blev redet til sejr af Jesper Meyenburg. Bøgegården Gladiola er et rigtigt "Bøgegården produkt" far er Bøgegården's Graf's Stakkato og morfar Bøgegårdens Apollo. Hingsten er ud af samme hoppestamme som VM deltageren i 2014 Bøgegårdens Apollonia. 

I de foregående to dages kvalifikationer har topkampen stået mellem Gladiola og Happy Feets Heartbeat redet af Kasper H. Hansen, men i dag virkede Happy Feets Heartbeat e. Heartbeat (opdr. Gitte og Torben Seerup Skøtt) lidt spændt, og det kostede noget af det imponerende overskud hesten har vist de foregående dage. med 8,3 gik de ind på en delt andenplads sammen med Pernille Tribler og Cappucino PR der af dommerne fik ros for sin moderne type og evnen til at bruge sig godt over forhindringerne. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dommerne fandt, der var en god håndfuld virkelig talentfulde springheste i finalen, heste der over alle dage har vist sig godt.

Se hele resultatet HER.

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen