Andreas placeret i Polen

13-07-2018 12:30

Camilla Tiefensee Schrøder

Andreas Schou sprang sig i går torsdag til en tredjeplads og en pengepræmie på knap 25.000 kr. i CSI3* ved det internationale springstævne i polske Wilków

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Eurvette O. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I torsdagens CSI3* 145 Gold Round ved springstævnet i Wilków blev det til en tredjeplads til danske Andreas Schou på Eurvette O e. Douglas/Manhattan (opdr. VLD Stud). Han red to fejlfri runder og sluttede i tiden 28.66, under et sekund efter den polske vinder, Kamil Grzelczyk.
Tredjepladsen udløste en pengepræmie på 14.475 polske zloty, som svarer til knap 25.000 kr.

Samme dag blev Andreas Schou også placeret i CSI3* 140 cm Silver Round. Her red han en fejlfri runde på hesten Sanlou e. Sandro Boy/Chacco Blue.

I løbet af stævnet, som startede i sidste uge, har der været flere topplaceringer til både Andreas Schou og Lars N Pedersen, som har startet flere forskellige stævner i Polen det seneste stykke tid.

Se start- og resultatlisterne.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen