FEI forbyder rollkur og hyperflexion

09-02-2010 19:00

Britt Carlsen

Det internationale rideforbund FEI forbyder brug af træningsmetoderne rollkur hyperflexion, mens ”Low, Deep and Round”-metoden er tilladt. Det blev besluttet på en FEI-konference om træningsmetoder den 9. februar 2010. Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand, der deltog i konferencen, kalder beslutningen for ”et stort skridt for hestevelfærden” - lyder det i en pressemeddelelse fra forbundet.
Copyright Ridehesten.com
FEI har på et seminar i dag adskildt træningsmetoden hyperflektion (rollkur) og den metode som i mangel af bedre kaldes low, deep and round. Det er billeder som dette, det internationale rideforbund med en stillingtagen til spørgsmålet, ønsker at undgå på opvarmningsbanerne. (Foto: Ridehesten).

Ved en FEI-konference i Lausanne den 9. februar 2009 blev træningsmetoderne rollkur og hyperflexion defineret som ”bøjning af hestens nakke under tvang”. Disse træningsmetoder vil fremover være forbudt og skal sanktioneres ved internationale stævner. Træningsmetoden ”Low, Deep and Round” blev på konferencen defineret som ”bøjning af hestens nakke uden tvang”, og denne metode vil fremover være tilladt. Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand deltog i konferencen som repræsentant for de nationale rideforbund, og han er stolt af resultatet. Et stort skridt for hestevelfærden ”Resultatet af konferencen er et stort skridt for hestevelfærden, og jeg er yderst tilfreds med udfaldet. Der har længe hersket forvirring om definitionerne af forskellige træningsmetoder. Men efter konferencen i dag har vi fået defineret begreberne, hvilket vil gøre det lettere for både ryttere og stewards at kende grænserne fremover”, siger Ulf Helgstrand. Enighed om hestevelfærd Der var fuld enighed om definitionerne af træningsmetoderne, forbuddet af rollkur og hyperflexion samt accepten af ”Low, Deep and Round” på FEI-konferencen i Lausanne. Det blev også besluttet at implementere videoovervågning af opvarmningsbanerne ved udvalgte stævner for at sikre hestevelfærden. Formanden for FEI’s dressurkomité Frank Kemperman står nu i spidsen for arbejdet med at uddanne de internationale stewards, så de kan håndhæve reglerne. Danmark følger FEI’s regler ”Vi er glade for, at det nu endelig er defineret, hvad rytterne må og ikke må på opvarmningsbanerne. Det er retningslinjer, der også skal gælde ved danske stævner”, siger Ulf Helgstrand. Danmark går forrest i kampen for hestevelfærd Ulf Helgstrand var inviteret til konferencen i kraft af Danmarks position som foregangsland i diskussionen om hestevelfærd. Eksempelvis markerede Dansk Ride Forbund sig markant i diskussionen om dopingbekæmpelse på FEI’s generalforsamling i København i november 2009. Ingen kompromiser omkring hestevelfærd ”Vi går ikke på kompromis med hestevelfærd. Ridning skal til hver en tid foregå uden, at hesten lider overlast, og derfor er hestevelfærd omdrejningspunkt for alt Dansk Ride Forbunds arbejde. Derfor er det vigtigt, at der nu er fastsat retningslinjer for træningsmetoder, så træning af heste til hver en tid foregår med hestevelfærd for øje”, siger Ulf Helgstrand. Danmark arbejder for retningslinjer for træning af heste I Danmark arbejdes der også aktivt for at udarbejde retningslinjer for træning af heste. Dansk Ride Forbunds dressurudvalg går forrest i dette arbejde, hvor der blandt andet er blevet afholdt et seminar om træningsmetoder i januar 2010 for trænere, ryttere, dommere, dyrlæger, stævnearrangører, sponsorer og øvrige repræsentanter fra Dansk Ride Forbund. Mødedeltagere på FEI-konferencen 9. februar 2010: HKH Prinsesse Haya, formand, FEI Alex McLin, generalsekretær, FEI Repræsentant for International Dressage Riders Club Repræsentant for International Dressage Trainers Club Repræsentant for International Jumping Riders Club David Broome, repræsentant for springning Sjef Jansen, repræsentant for dressur Græme Cooke, FEI Veterinary Director Trond Asmyr, FEI Director Dressage and Para-Equestrian Dressage John Roche, FEI Director Jumping and stewarding Catrin Norinder, FEI Director Eventing Ian Williams, FEI Director Non-olympic sports Carsten Couchouron, FEI Executive Director Commercial Richard Johnson, FEI Director Communications Jacques van Dæle, FEI Honorary Steward General Dressage Frank Kempermann, formand, Dressage Committee Sven Holmberg, formand, Jumping Committee John McEwan, formand, FEI Veterinary Committee Roly Owers and Tony Tylor, World Horse Welfare Ulf Helgstrand, repræsentant for de nationale rideforbund Dr. Sue Dyson Dr. Gerd Heuschman

Læs mere om FEI's beslutning i Ridehestens martsnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner