At leve med en hestepige

21-06-2015 15:41

Anne-Sofie Schou Munk

Heste er en livsstil, og det kan være svært for en ikke hesteinteresseret, at forstå at hestene kan fylde SÅ meget. Her er lidt råd til hvordan du kan navigere i hverdagen med en hestetosse

Copyright Ridehesten.com

1. Lær at lev med lugten af stinkende støvler. Ellers kan du lige så godt give op nu. Det er nemlig lige meget hvor du stiller dem. I skabet, i kælderen, ja selv uden for døren….du vil stadig kunne lugte dem. Det er bare sådan det er!

 

2. Accepter at der vil være flere billeder af heste i huset, end af noget som helst andet.

 

3. Accepter at huset er rodet det meste af tiden, fordi hun bruger det meste af tiden i stalden….med at gøre hestens boks lækker. Du kan godt regne med at selvom jeres tæppe er fyldt med skidt, og trænger til en kærlig hånd, så er der større sandsynlighed for at det er i stalden, at der ikke er skyggen af en spåne eller et halmstrå.

 

4. Du må også forstå at i det sekund hun lander i stalden, så flyver tiden af sted. Tre timer i stalden føles som 5 minutter. Og ja, at muge og drikke en kop te, tager SÅ lang tid.

 

5. Weekender er ikke kvalitetstid for jer, eller til at slappe af i sofaen. Det er HESTETID.

 

6. Det samme gælder for aftener

 

7. Og alle andre ledige tidspunkter

 

8. Bed hende ALDRIG om at vælge mellem dig og hesten. Ikke en gang som en joke. Du vil ikke kunne lide svaret.

 

9. Nej, gulerødderne er ikke til at grille om søndagen. De er til hesten! I øvrigt bliver der ikke noget grillning søndag, hun er ved hesten.

 

10. Hestehår, halmstrå og spåner er ting som bidrager til hyggen i jeres hjem.

 

11. Kvinden i dit liv har ikke købt sko til sig selv i flere år, men hesten får nye sko hver 6 uge. Sådan er det bare.

 

12. Her er en lektion for livet – du kan reparere ALT med halmsnor.

 

13. Heste er som chokolade, man kan ikke nøjes med en.

 

14. Uanset om det er til hendes fødselsdag eller juleaften…..så må du lære hvor hendes yndlings rideudstyrsforretning er.  Alt hvad hun ønsker sig findes der.

 

15. Nej, hun vil ikke på telttur med dig, men hun vil gerne sove i en hesteboks på gulvet til stævner. Det er to vidt forskellige ting.

 

16. Sæt aldrig spørgsmålstegn ved om ridning er en sport. Giv heller aldrig udtryk for at det er nemt. Så skal du i hvert fald være forberedt på at stå ved dine ord, og prøve selv. Herefter vil du nok erkende at ridning ikke er SÅ let, og at det giver dig smerter i muskler du ikke vidste eksisterede.

 

17. Hun håndterer stor halmballer og et 500 kg tungt dyr. Prøv at undgå at gøre hende tosset.

 

18. Dine børn KOMMER til at ride. Ja, selv drengene. Det behøver du slet ikke spørge om.

 

19. Det bliver en lang uddannelse for dig, fordi hun kommer til at tale meget om sin hest. I starten forstår du ikke et ord af hvad hun siger….men bare rolig, du skal nok lære det.

 

20. Væn dig til at hendes bil er som et mobilt sadelrum. Du kan alligevel ikke ændre på det, uanset hvor mange gange du kommenterer på det.

 

21. Du skal heller ikke regne med at der er mange penge i sparegrisen til ferier m.m Hvad der er dit, er hendes, og alt hvad der er hendes er hestens. Så kort og godt er alt hvad der er dit også hestens, og hesten har det med at fylde et budget uanset hvor stort det er.

 

22. Det bedste du kan gøre, er at lære at elske hendes hest, lige så meget som du elsker hende.

 

Held og lykke 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner