Max-Theurer snupper to GP-sejre

06-04-2015 12:30

Den østrigske topdressurrytter Victoria Max-Theurer vandt i går helt suverænt både Grand Prix og Grand Prix Special på to forskellige heste i Stadl Paura

Copyright Ridehesten.com
Victoria Max-Theurer - her ved CHIO Aachen 2013.

Søndagens første klasse ved det internationale dressurstævne i Stadl Paura var en CDI3* Grand Prix, som den østrigske toprytter vandt med 74,860% på hoppen Blind Date e. Breitling W. Det var mere end tre procentpoint foran klassens toer; tyske Jessica von Bredow-Werndl på hoppen Zaire e. Son de Niro, som opnåede en score på 71,520%.

Igen i dagens sidste klasse, CDI3* Grand Prix Special, var Victoria Max-Theurer øverst på sejrsskamlen, da hun vandt klassen på hingsten Eichendorff e. Ehrentusch med et samlet resultat på 72,471%, ca. ét procentpoint foran tyske Benjamin Werndl på vallakken Der Hit e. Del Gado, som opnåede 71,451%.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner