Scott Brash melder sig ind i kampen

17-08-2014 15:19

Ved Global Champions Tour i London var skotten næsten på hjemmebane, og sådan opførte han sig også

Copyright Ridehesten.com

Fra allerførste sekund i London var Scott Brash udråbt til den, de andre ryttere skulle slå - i år har han indtil videre vundet tre afdelinger af Global Champions Tour og taget tredjepladsen i to. I London sejrede han igen, på han OL-guldhest Hello Sanctos.

Ludger Beerbaum og Zinedine sprang sig ind på andenpladsen, og på det efterfølgende pressemøde sagde han, at han var meget tilfreds med sin hest og at en andenplads var alt, han havde regnet med mod Brash og Hello Sanctos.

Tredjepladsen gik til Maikel van der Vleuten og hesten VDL Group Verdi, som fik et enkelt nedslag i omspringningen mellem de fire bedste ryttere. 

Den fjerde rytter i sidste finalerunde var amerikanske Kate Dinan, som uheldigvis faldt af sin hest Nougat du Vallet i en skarp vending. Både rytter og hest er uskadte, men måtte tage til takke med fjerdepladsen.

I toppen af de samlede stilling holder svenskerne dog endnu fat. Rolf-Göran Bengtsson har førstepladsen, men Henrik von Eckermann og Edwina Tops-Alexander har henholdspladsen anden- og tredjepladsen. Brash og Beerbaum haler dog så meget ind på dem, at gode sejre og placeringer i de asidste runder kan tippe vægtskalaen til deres fordel.

Info

Samlet stilling

1. Rolf-Göran Bengtsson - 221.00

2. Henrik von Eckermann - 201.00

3. Edwina Tops-Alexander - 201.00

4. Ludger Beerbaum - 196.00

5. Bassem Hassan Mohammed - 191.00

6. Scott Brash - 187.00

7. Kevin Staut - 176.00

8. Daniel Deusser - 160.00

9. Emanuele Gaudiano - 157.00

10. Maikel van der Vleuten - 132.00
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner