Nina Marie Villadsen
Dansk Ride Forbund har et mål om at udbrede stilspringning til alle lavere niveauer for både pony og hest. Formålet er at udvikle og uddanne ryttere og heste/ponyer under hensyntagen til rytterens aktuelle niveau og hesten/ponyens velfærd. Det skal på sigt skabe fundament for toppræstationer på de højeste niveauer. Læs mere HER.
Lars Birkedal ønsker at hjælpe rytterne til at kunne klare sig så optimalt i stilspringning som muligt, blandt andet med en grundlæggende guide til teorien i tre dele, som du kan læse anden del af her, del 1 er allerede på Ridehesten.com og del tre følger. Dertil er der planer om afholdende af kurser, og du kan følge med HER, for flere informationer. Lars Birkedal kan kontaktes på 40199450 og lars_birkedal@hotmail.com
Rytterens hjælpere – af Lars Birkedal
Dette dokument handler om rytterens hjælpere. Ved rytterens hjælpere forstås følgende:
1. Rytterens indstilling til opgaven
2. Rytterens brug af primære og sekundære hjælper
”Mennesket har valgt hesten, hesten har ikke valgt os”, citat Hasse Hoffmann.
Rytterens indstilling til opgaven
Det vigtigste her er, at rytteren tænker rigtigt, er fokuseret og tror på, at opgaven kan lykkes.
Tænker man rigtigt rider man rigtigt. Alt begynder med en tanke i rytterens hoved som så forplanter sig i rytterens krop og rytterens krop giver signaler til hesten, og det er ganske enkelt rytterens kommunikation til hesten. Måden som hesten går på er fra de signaler som rytteren har givet den.
Ja og hvordan gør rytteren så det?
Først og fremmest må rytteren have fokus på den egne opstilling og den opgave der skal løses. Forstået på den måde at tænke det næste skridt, næste galopspring eller næste øvelse. Dette betyder, at det er meget vigtigt for rytteren at have et mål med hver enkelt ride lektion eller øvelse, altså at rytteren har et billede af hvorledes det perfekte træningsforløb ser ud og mærkes i hver enkelt øvelse. Det at rytteren har en klar forestilling om hvorledes det perfekte billede ser ud, skal anvendes som inspiration til at flytte sig i retning af det perfekte og dermed hele tiden udvikle sig. For en rutineret rytter kan det være let at forestille hvorledes det skal være, men for en mindre erfaren kan det være en større udfordring at vide hvordan det ideelle skal se ud. Her er det igen en rigtigt god ide med så meget ride teori og vejledning som overhovedet muligt, således at man hele tiden udvikler sig og flytter sig.
Vigtigt er også rytterens mentale tilstand. Rytteren må være i balance med sig selv for at tænke rigtigt og dermed få sine handlinger udført – med andre ord ”du får det med i ridningen som du bringer med” – et vellykket træningspas forudsætter at rytteren er fokuseret på opgaven og går til denne med en positiv indstilling. Rytterens ro og konsekvens er utroligt vigtig. Er rytteren stresset og ukoncentreret bliver hesten det også på et splitsekund. Er rytteren derimod rolig og beslutsom og dermed hestens leder bliver hesten med et tryg og koncentreret – hesten bliver rytterens spejl. Hvis rytteren vil opnå gode resultater med
hesten er vigtigt at være positivt indstillet til opgaven, være på samme hold som hesten, men være betænksom, beslutsom, præcis og gøre brug af de rigtige redskaber.
”Hvor volden sætter ind, slutter kunsten”, citat Strømsholm
Det er vigtigt at rytteren hele tiden ser muligheder i at være lidt længere fremme end man er nu, altså har et billede af et fremtidigt niveau som man vil frem til.
Rytteren må hele tiden være hestens leder og have hestens fulde opmærksomhed samt have den mellem hjælperne.
Rytterens primære og sekundære hjælper
Vi deler hjælperne op i primære og sekundære hjælper
Primære hjælper
Schenkel
Hånd
Sæde
Stemme
Sekundære hjælper
Sporer
Pisk
Vi vil hovedsageligt benytte os af de primære hjælper, men vi vil også altid komme igennem med dem og have svar fra dem. For altid at få svar kan vi hvis det trænges gøre brug af de sekundære hjælper. Kommunikationen med hesten går gennem at lægge pres på for at udføre en handling og fjerne presset som belønning for udførslen. Det handler om at være så præcis så hesten forstår det og presset fjernes så hurtigt som muligt, så hesten går uden pres og dermed bliver den let for hjælperne.
Det er naturligvis essentielt, at hesten aldrig på noget som helst tidspunkt er bange for eller utryg ved hjælperne. Ingen indlæring gennem angst og frygt.
Når hest og rytter forstår hinanden og kommunikerer rigtigt, bliver udfordringerne langt lettere at løse.
”Vi uddanner mennesker, som uddanner heste”, citat Flyinge
Se mere HER og følg med her på siden, hvor 1. del allerede findes og 3. del snarligt følger.
