Nina Marie Villadsen
Dansk Ride Forbund har et mål om at udbrede stilspringning til alle lavere niveauer for både pony og hest. Formålet er at udvikle og uddanne ryttere og heste/ponyer under hensyntagen til rytterens aktuelle niveau og hesten/ponyens velfærd. Det skal på sigt skabe fundament for toppræstationer på de højeste niveauer. Læs mere HER.
Lars Birkedal ønsker at hjælpe rytterne til at kunne klare sig så optimalt i stilspringning som muligt, blandt andet med en grundlæggende guide til teorien i tre dele, som du kan læse første del af her, og de følgende to dele over de kommende dage. Dertil er der planer om afholdende af kurser, og du kan følge med HER, for flere informationer. Lars Birkedal kan kontaktes på 40199450 og lars_birkedal@hotmail.com
Rytterens opstilling – af Lars Birkedal
Rytterens blik, sæde og schenkel fortæller hesten hvor den skal hen og i hvilket tempo.
I det følgende vil jeg forklare om det lodrette sæde, det lette sæde og 3 punktsædet.
Det lodrette sæde (med ridning på lige spor)
Det lodrette sæde er det sæde som rytteren kan påvirke hesten mest i. Her har vi en lige linie fra rytterens øre, skulder, hofte og ned til hælen. Ligeledes en lige linie fra rytterens albue til hånd og ned til hestens mund. Rytterens blik skal altid være i rideretningen, dette er populært sagt at man har målet for øje mellem hestens ører. Rytteren sidder lige, med nedtrådte hæle samt knæene liggende let indtil knæpuderne og i det dybeste punkt i sadlen, således at schenklerne ligger korrekt. Når schenklerne liggerne korrekt så hænger stigremmene lige ned, stigbøjlen sidder på det bredeste punkt på rytterens fod, også kaldet fodballen og schenklens indvirkning bliver lige bag gjorden.
Rytterens hænder er placeret med en håndsbredde over hestens mankestykke og en håndsbredde mellem hænderne. Begge rytterens hænder er let bøjet ind mod sig selv og tommelfingeren ligger øverst og rytteren kan skimte neglene.
Det lodrette sæde som oftest bruges ved dressurridning kan også bruges på springbanen, hvis rytteren vil påvirke hesten mere, hvis tempoet skal gøres mindre kan rytteren med sit sæde dybere i sadlen påvirke dette til at tage farten af. Det kan også bruges når man er færdig med at springe og skal bringe hesten ned i f.eks skridt. Dog må man altid huske på, at der altid skal være ridning fra schenklen og frem til hånden, dvs når rytteren har givet signal om anholdende hjælp ved hjælp af sit sæde og hånd, må rytteren derefter drive hesten frem i den nye gangart.
Det lette sæde
Når vi springer gør vi brug af det lette sæde også kaldet sædet i 2 punkter, nemlig højre og venstre stigbøjle. Rytterens vægt er ligeligt fordelt i bøjlerne og rytterens balancepunkt er ret op over bøjlerne. Rytterens underben er placeret som ved det lodrette sæde. Dette kræver at rytteren opnår en forståelse af hvorledes kroppens forskellige positioner påvirker balancepunktet. I dette sæde er der kun en lige linie – nemlig fra rytterens hofte og ned til hælen.
Dette sæde bruges altid op over forhindringen, og på strækninger hvor der skal galoperes frem i et større tempo. Hesten bliver mere fri i ryggen og har lettere at galopere frem uden vægt på ryggen. Rytteren må stadig sidde lige og i balance og have hesten foran sig. Hvis ikke vil hesten let løbe på forparten og rytteren vil let føle at hesten bliver stærk, hvilket er en fejl. Hest og rytter må hele tiden være i balance for at opnå den rette kommunikation. Rytteren må hele tiden have for øje at være i en position der bringer hest og rytter i balance. Det lette sæde er det sæde rytteren kan påvirke hesten mindst muligt med i den direkte form, men mest muligt i indirekte, nemlig gennem kroppens forskellige positioner.
Sædet i 3 punkter
Det sidste sæde som skal beskrives er 3 punkts sædet., som er en mellemting mellem det lodrette sæde og det lette sæde, også kaldet sæde i 3 punkter, nemlig højre og venstre stigbøjle, samt let berøring med rytterens sæde i sadlen og rytterens skuldre længere fremme end ved det lodrette sæde. Her er en lige linje mellem skulder, knæ og tå, stadig med hånden fremme. Dette sæde bruges mellem forhindringerne, hvilket gør at rytteren kan påvirke hesten mere end ved det lette sæde uden at rytteren sidder for tungt på hestens ryg. Sædet i 3 punkter er således en udvikling af arbejdet med det lodrette sæde og det lette sæde, således at hesten går korrekt balanceret, med ryggen oppe og dermed kan arbejde optimalt i mellem springene.
På springbanen skal rytteren benytte sig af det sæde som den pågældende situation kræver. Rytteren får på denne måde mange flere tangenter at spille på for at opnå den rigtige kommunikation så alt kommer til at foregå i den korrekte harmoni og rytme.
Se mere HER og følg med her på siden for 2. og 3. del af teorien.
